Katte til salg

Abyssinieren er en af de mest populære katteracer, eftersom den er nem at pleje og skøn at have som kæledyr. Den er hengiven og elsker både mennesker og andre dyr.

Kendetegn

Abyssinieren er en mellemstor kat, som elsker at hoppe, springe og lege.

Den har en på alle måder moderat fremtoning og har et hoved med jævne flader. Det kileformede hoved har en lille fordybning. De temmelig store ører er vinklet lidt fremad, hvilket giver katten et vagtsomt og opmærksomt udseende, som om den altid holder øje med alt, hvad der foregår omkring den. Øjnene, som virker store i forhold til ansigtet, afspejler den opmærksomhed og intelligens, som er naturlig for racen.

Størrelse og bygning

Abyssinieren er i sin bygning og fremtoning på alle måder en medium kat. Den er medium i længden og medium i højden, og det samme gælder dens muskulatur, som dog føles fast. Det er en utrolig smidig og adræt kat, og ingen steder i hjemmet er hellige, hvis man har en abyssinier boende.

Personlighed

Selvom abyssinieren er en aktiv kat, er den nem at have som kæledyr. Abyssiniere elsker mennesker og andre dyr. De kan lege med deres eget legetøj i timevis, men de leger også gerne længe med deres ejere. En abyssinier taler gerne med en blød og afdæmpet miaven. Den er kærlig og hengiven og elsker at være sammen med sin ejer.

Abyssiniere er aktive katte og vil generelt selv holde styr på vægten ved at bevæge sig. De bør have adgang til udsigtspladser og kattetræer, så de kan springe og klatre.

Abyssiniere er sociale og kan godt lide at have selskab. Det kan for eksempel være en anden kat eller et andet kæledyr, når der ikke er nogen mennesker hjemme.

Pels og pleje

Abyssinierens pels er kort, og den har pelstotter i ørerne. Dens farver er helt specielle. Størstedelen af pelsen har farvebånd på hvert enkelt hårstrå, og pelsen ser mørkere ud langs rygraden. Farven på kroppen er lysere på undersiden af halsen, på maven og på indersiden af benene.

Pelsen er nem at pleje, og abyssinieren kan godt lide at blive børstet eller gnubbet med et vaskeskind. Katten vil belønne sin ejer med en kærlig spinden.

Historie

Mange anser abyssinieren for at være en race med rødder direkte tilbage til Nildalen, men den blev faktisk fremavlet i Storbritannien. I 1860'erne blev en kat bragt til landet af lord Robert Napier, som havde været på en militærekspedition i Abessinien. Katten hed Zulu og blev grundlaget for den smukke katterace, der i dag kendes som abyssinieren. Det unikke mønster på abyssinierens pels mindede folk om camouflagemønstret på vilde kaniners pels. Dette kendetegn var så smukt, at Zulu blev parret med tilfældige katte, som havde en pels med et lignende udseende, og dermed blev abyssinieren til.

Racen var ekstremt populær, og der blev snart opdrættet abyssiniere i hele Europa og i USA og Canada. Dens popularitet viste sig at blive racens redning, efter at to verdenskrige næsten havde udryddet den i Europa. Nye abyssiniere blev importeret, og racen blev videreført. Da katteleukæmien sidst i 1960'erne endnu engang var tæt på at udrydde racen i Storbritannien, blev der hentet flere abyssiniere til landet, så racen kunne videreføres.

Fakta om Abysinnier

FIFe racestandard

Foto

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Racen med den særprægede ørefacon er en relativt ny race opstået i slutningen af sidste århundrede.

Kendetegn

Meget letgenkendelig med sine bagudkrøllede ører. Godkendt i alle farvevarianter.

Størrelse og bygning

Medium kat, ikke for kraftig i bygning. Ideelt er kroppen halvanden gange så lang som skulderhøjden. Moderat muskelmasse, smidig kat.

Personlighed

Meget venlig og mild kat, der kommer godt ud af det med andre dyr, og som elsker sine mennesker. Den deltager gerne i alle familiens gøremål, og den er kendt som en kælen og glad race.

Pels og pleje

Kort, blød og silket, føles tæt. Ringe mængde underuld. Meget plejelet.

Historie

American Curl er en naturligt opstået race, og de først kendte dukkede op som vildkatte hos familien Rugas i Lakewood, Californien i juni 1981. Der var tale om en lille sort, langhåret hunkat, som de kaldte Shulamith. Hun fik et kuld killinger med samme mutation og dermed samme krøllede ører, og de blev starten på racen.

De blev første gang vist på en TICA udstilling i 1986, og racen blev anerkendt som langhåret i 1992 i TICA. I 1999 blev racen godkendt i CFA som både kort- og langhåret, og i 2003 blev den så godkendt i FIFe.

Da racen stammer fra vildtlevende katte, er genpuljen relativt bred. Den mutation, der giver forandringer i ørets brusk, og dermed de bagudkrøllende ører, har vist sig at være uskadelig og giver ikke andre forandringer hos katten. Killinger fødes med normale ører, som efter knap en uge begynder at rulle bagud som hos den voksne kat.

Fakta om American Curl Korthår

FIFe racestandard

Foto

Vi fandt desværre ingen killinger!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen opdrættere!

Racen med den særprægede ørefacon er en relativt ny race opstået i slutningen af sidste århundrede.

Kendetegn

Meget letgenkendelig med sine bagudkrøllede ører. Semilang pels, godkendt i et væld af farver.

Størrelse og bygning

Medium kat, ikke for kraftig i bygning. Ideelt er kroppen halvanden gange så lang som skulderhøjden. Moderat muskelmasse, smidig kat.

Personlighed

Meget venlig og mild kat, der kommer godt ud af det med andre dyr, og som elsker sine mennesker. Den deltager gerne i alle familiens gøremål, og den er kendt som en kælen og glad race.

Pels og pleje

Semilang, blød og silket, føles tæt. Ringe mængde underuld. Meget plejelet.

Historie

American Curl er en naturligt opstået race, og de først kendte dukkede op som vildkatte hos familien Rugas i Lakewood, Californien i juni 1981. Der var tale om en lille sort, langhåret hunkat, som de kaldte Shulamith. Hun fik et kuld killinger med samme mutation og dermed samme krøllede ører, og de blev starten på racen.

De blev første gang vist på en TICA udstilling i 1986, og racen blev anerkendt som langhåret i 1992 i TICA. I 1999 blev racen godkendt i CFA som både kort- og langhåret, og i 2003 blev den så godkendt i FIFe.

Da racen stammer fra vildtlevende katte, er genpuljen relativt bred. Den mutation, der giver forandringer i ørets brusk, og dermed de bagudkrøllende ører, har vist sig at være uskadelig og giver ikke andre forandringer hos katten. Killinger fødes med normale ører, som efter knap en uge begynder at rulle bagud som hos den voksne kat.

Fakta om American Curl Langhår

FIFe racestandard

Foto

Vi fandt desværre ingen killinger!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen opdrættere!

Balineseren er en lang og slank kat med en semilanghåret, blød pels uden underuld. Den er desuden masket.

Kendetegn

Balineseren er kendt for at være en lang og slank kat med et kileformet hoved og store ører. Profilen skal være lige og gerne lidt konveks. Ørerne skal være store og have brede baser, men følge linjerne på hovedet således, at det danner en trekant, når du ser katten forfra.

Den er masket, dvs. at der kun er farve på de kolde steder på kroppen: Ansigt, ører, ben, poter, hale og genitalier. Selve kroppen skal være lys, men i de nordlige lande er de tit lidt mørkere på kroppen, da vi har det koldere.

Øjnene skal være mandelformede og skråtstillede, og så skal de være en dyb, blå farve. Modsat andre blåøjede katte giver de blå øjne, som en masket kat har, ikke større risiko for døvhed, da det er nogle andre gener, som giver de blå øjne.

Benene skal være høje med små, ovale poter. Halen er lang og tynd - en såkaldt piskehale.

Pelsen er semilang og silkeblød, og der er ingen underuld.

Størrelse og bygning

Balineseren er en kat af mellem størrelse. Hunnerne ligger gerne på 3-4 kg og hannerne på 4-5,5 kg. De har meget lange og slanke ben, en lang, tubeformet krop med en lang hale, der gerne skal nå ned til bagpoterne. De skal have en svanehals og være elegante at se på.

Personlighed

Balineseren er vant til at være midtpunkt. Den har en kæmpe personlighed og skal nok gøre sig bemærket. Den skal være med i alt, hvad man laver, om man hænger et billede op, går på toilettet eller skifter sengetøj.

Den er meget social og skal snakkes med. Men det er også en kat, som knytter sig meget til sit menneske og meget gerne vil ligge i arm under dynen om natten og på skødet om dagen.

Den egner sig ikke som alenekat og kan nemt blive deprimeret og understimuleret, hvis ikke man har mindst to sammen. Den går også fint i spænd med andre aktive racer.

Balineseren er en meget klog kat og kan nemt klikkertrænes. Men den er også meget stædig og finder sig ikke altid i et nej.

Den egner sig ikke til fritløb, da den er overordentlig nysgerrig og ikke kender til færdselsregler eller nødvendigvis har en fornemmelse for andre naturlige farer.

Pels og pleje

Balineseren har en tynd, silkeblød pels uden underuld, og derfor ligger pelsen tæt ind til kroppen. Derfor skal den heller ikke have det for koldt, da den ikke kan holde varmen særlig godt. Man kalder dem tit for varmesøgende missiler, da de gerne vil ind under dynen at ligge eller tit er at finde liggende på en brandvarm radiator.

Balineseren fås i mange farver: Sort, chokolade, cinnamon og rød og så de fortyndede varianter deraf, som er hhv. blå, lilla, fawn og creme. Den fås også i hvid, men modsat en hvid orientaler skal balineserens øjenfarve stadig være dyb blå. Lige som orientaleren kan den også komme med hvid i 3 grader: bicolour, harlekin og van. En balineser kan også være tabby men vil altid bare kaldes tabby, da man tit ikke kan se hvilken type tabby,
de har. Derfor betegnes de altid med koden 21, som er uspecificeret tabby.

Pga. den tynde pels er der ingen pelspleje på balineseren, den klarer det hele selv.

Historie

Balineseren er den langhårede variant af siameseren og er udsprunget deraf. Dog ved man ikke, om det er en mutation, eller om der er blandet andre langhårede racer ind i den. Se evt. under siameseren for mere historie.

Balineseren blev godkendt i FIFe i 1983.

Søsterracer er den kort- og langhårede orientaler samt siameseren. De kan komme i samme kuld, og man må parre dem med hinanden.

Fakta om Balineser

FIFe racestandard

Specialklub

Foto

Vi fandt desværre ingen killinger!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Bengalen med sit markante mønster er oprindeligt en hybrid; en krydsning mellem to arter.

Kendetegn

Markant mønster med skinnende gylden glød.

Størrelse og bygning

Medium til stor, meget muskuløs.

Personlighed

Bengalen er en meget aktiv kat, der kræver god plads. Den er legesyg og sjov, men på grund af sit meget aktive sind, er den ikke nødvendigvis egnet som nybegynderkat.

Pels og pleje

Det første, man lægger mærke til hos en bengal, er det slående smukke leopardagtige mønster i den tætte, bløde pels. Den mest almindelige variant er mørke pletter på en varmt gyldenbrun baggrund, men den findes også som "snow" variant med elfenbensfarvet baggrund og mørke pletter samt som "charcoal" med koksgrå bundfarve.

Pelsen er korthåret og meget tyk og tæt og usædvanligt blød og lækker, og den almindelige variant skal have "glitter" i pelsen - det ser ud som om, pelsen er overstrøet med guldstøv.

Historie

Racen er menneskeskabt i USA i løbet af 1990'erne. Der blev forsket i resistens mod Felin Leukæmi på den asiatiske leopardkat, en lille vildkat fra Asien. Man krydsede almindelig huskat ind. Det gav flot mønster, og man begyndte at udvikle den nye race. Første generation efter et artskryds kaldes F1, og disse er som regel absolut ikke egnede som kæledyr!

Faktisk skal vi helt hen til F4, altså fjerde generation efter artskrydset, før en race kan registreres i FIFe, fordi der er etiske udfordringer med at parre fredelige huskatte med vilde dyr. Køber man en bengal med FIFe stamtavle, så har man sikkerhed for, at udkrydset ligger en del generationer bagude.

Fakta om Bengal

FIFe racestandard

Foto

Vi fandt desværre ingen killinger!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Dybsort med kort, blank pels og rundet hoved. Bombayen er helt sin egen.

Kendetegn

Kulsort pels og kobberfarvede øjne. Åbent og sødt udtryk i ansigtet; den forveksles ikke bare med en sort huskat.

Størrelse og bygning

Medium størrelse kat, der skal minde om en sort panter i miniudgave. Muskuløs og overraskende tung for sin størrelse.

Personlighed

Venlig og velafbalanceret sind, nysgerrig, legesyg og imødekommende også overfor fremmede. Den er rolig og meget social, og den er en fin kat for nybegyndere.

Pels og pleje

Silket, kort pels, der kun er godkendt i én farve; sort. Den er på grund af pelsen ganske pleje-let.

Historie

Racen er grundlagt i 1953 i Kentucky, USA, hvor en opdrætter krydsede American Shorthair med en brun burmeser. Omhyggelig udvælgelse af de bedste, sorte killinger til videre avl har med tiden givet den dybsorte pels, der i dag kendetegner Bombay katten.

Navnet til trods har den ikke noget med Indien at gøre. Navnet blev valgt, fordi racen minder om den sorte panter, man kan træffe i Indien.

Fakta om Bombay

FIFe racestandard

Foto

Vi fandt desværre ingen killinger!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen opdrættere!

Briten er en magelig, kærlig og intelligent kat. Den knytter sig tæt til sine mennesker, og du er ikke i tvivl om, at den elsker dig. Den er rund, kompakt og muskuløs. Pelsen er kort og tæt.

Kendetegn

Britisk Korthår, i daglig tale kaldet briten, er en kraftigt bygget, rund og fyldig kat, der skal være muskuløs og ikke tyk. Den har store runde åbne øjne. Den er rund med rund på. Typisk for de fertile hankatte er de store basunkinder. Pelsen skal være kort og tæt som en engelsk græsplæne.

Størrelse og bygning

En brite er en medium til stor kat. Hannerne er ofte større end hunnerne og mere maskulint bygget. Den har en bastant og velpolstret krop, tykke benstammer med runde poter. Den har et stort, rundt hoved med brede kinder, en høj rund pande, små lavtplacerede ører, kort næse, store runde åbne øjne. Halen er kort og tyk.

Personlighed

Briten er en godmodig, tålmodig, kærlig og nysgerrig kat, der meget gerne hjælper med dagligdagens gøremål. Om det er at læse avis eller at redde seng er underordnet. Den er legesyg hele livet, selvom legen, udover et par løbeture gennem huset et par gange om dagen, foregår i et roligt og mageligt tempo.

Briten vil gerne have mulighed for at kunne trække sig hen for sig selv, et sted hvor den kan sove, hvile og overskue situationen. Den vil nyde et forholdsvist højt, robust kradsetræ med en god soveplads i højden. Den elsker kæleture, men har ikke brug for konstant opmærksomhed.

De fleste briter bryder sig ikke om at blive båret men vil hellere nusses og have kontakt med sin ejer ved hygge i sofaen, yndlingsstolen eller i forbindelse med leg og fodring.

Briten er nem at træne, selvom man ikke lige skulle tro det. Men briten er intelligent. Dens ro og tålmodighed og ikke mindst dens glæde for mad og godbidder, gør det nemt at lære den tricks.

Briten kan sagtens lege selv. Den trives både som alenekat, sammen med andre katte med nogenlunde samme aktivitetsniveau, eller sammen med andre dyr som hunde og kaniner.

Ikke alle briter er begejstrede for gæster og nøjes med at iagttage dem på afstand eller vælger at forsvinde til de tilstødende gemakker, indtil de uvelkomne gæster har forladt huset.

Pels og pleje

Pelsen er en historie for sig. Den er tyk og vamset med ca. 30 % mere underuld end den
gennemsnitlige kat. Pelsen skal være kort og tæt som en engelsk græsplæne og samtidig fast og crisp at røre ved.

Britisk Korthår kræver ikke den store pelspleje, men det er en rigtig god idé at frisere katten et par gange om ugen for at fjerne løse hår og begrænse den mængde hår, katten slikker i sig under soignering. Det mindsker hårboller. I fældeperioder er det en god idé at frisere katten dagligt.

Briten findes i et væld af farver. De mest kendte er de solide farver sort, blå, chokolade, lilla, rød, creme og tortie i forskellige nuancer. Den mest kendte og oprindelige farve er den blå. Derudover findes briten også med hvid i forskellige mængder, med sølv, med maske, med striber/pletter (blotched-, makrel - og spotted tabby), ticked tabby, golden og også varianter i cinnamon er kommet til.

De store, orange næsten kobberfarvede øjne hos f.eks. en sort eller blå brite er enestående og er det, mange forbinder med racen. Sølvkattene har smukke, smaragdgrønne øjne og de hvide og maskede har fine, himmelblå øjne.

Historie

Britisk Korthår er Englands nationalkat og kan føre sine aner tilbage til omkring 1900 tallet. Det var romerne, der bragte dem til England, hvor de blev parret med de vilde katte, og allerede der blev grunden lagt til den robuste, engelske kat med den tætte, tykke pels, som kunne klare sig i det kølige klima i England.

Harrison Weir var én af de første opdrættere af briten i Storbritannien. Det var ham, der
definerede reglerne for verdens første katteudstilling, som blev afholdt i Storbritannien i 1871. Interessen for racekatte var stigende, og der kom flere og flere racer til.

Under 1. og 2. verdenskrig blev bestanden af briten kraftigt reduceret. Men med parringer til bl.a Perser og Chartreux blev racen reddet. De langhårede varianter blev anvendt i perseravlen, mens de korthårede blev brugt til forædling af Den Britiske korthårskat, som i mange år blev kaldt British Blue, men pga. udparringer til bl.a. perserkatte kom der efterhånden katte i andre farver end blå, og derfor fik racen sit nuværende navn Britisk Korthår.

I 1977 blev den blå korthårskat adskilt i racer. De mest slanke varianter med franske aner fik navnet Chartreux. Denne race findes dog kun i blå. De mere bamsede varianter kom til at tilhøre racen Britisk Korthår, og der blev endelig fastlagt en racestandard for racen.

Fakta om Britisk Korthår

FIFe racestandard

Specialklub

Foto

Briten er en magelig, kærlig og intelligent kat. Den knytter sig tæt til sine mennesker, og du er ikke i tvivl om, at den elsker dig. Den er rund, kompakt og muskuløs. Pelsen er lang, tæt og silkeblød.

Kendetegn

Britisk Langhår, i daglig tale kaldet briten, er en kraftigt bygget, rund og fyldig kat, der skal være muskuløs og ikke tyk. Den har store runde åbne øjne. Den er rund med rund på. Typisk for de fertile hankatte er de store basunkinder. Katten ser større ud, end den er, pga. den flotte tætte og tykke pels.

Størrelse og bygning

En brite er en medium til stor kat. Hannerne er ofte større end hunnerne og mere maskulint bygget. Den har en bastant og velpolstret krop, tykke benstammer med runde poter. Den har et stort rundt hoved med brede kinder, en høj rund pande, små lavtplacerede ører, kort næse, store runde åbne øjne. Halen er kort og tyk.

Personlighed

Briten er en godmodig, tålmodig, kærlig og nysgerrig kat, der meget gerne hjælper med dagligdagens gøremål. Om det er at læse avis eller at redde seng er underordnet. Den er legesyg hele livet, selvom legen, udover et par løbeture gennem huset et par gange om dagen, foregår i et roligt og mageligt tempo.

Briten vil gerne have mulighed for at kunne trække sig hen for sig selv, et sted hvor den kan sove, hvile og overskue situationen. Den vil nyde et forholdsvist højt, robust kradsetræ med en god soveplads i højden. Den elsker kæleture, men har ikke brug for konstant opmærksomhed.

De fleste briter bryder sig ikke om at blive båret men vil hellere nusses og have kontakt med sin ejer ved hygge i sofaen, yndlingsstolen eller i forbindelse med leg og fodring.

Briten er nem at træne, selvom man ikke lige skulle tro det. Men briten er intelligent. Dens ro og tålmodighed og ikke mindst dens glæde for mad og godbidder, gør det nemt at lære den tricks.

Briten kan sagtens lege selv. Den trives både som alenekat, sammen med andre katte med nogenlunde samme aktivitetsniveau, eller sammen med andre dyr som hunde og kaniner.

Ikke alle briter er begejstrede for gæster og nøjes med at iagttage dem på afstand eller vælger at forsvinde til de tilstødende gemakker, indtil de uvelkomne gæster har forladt huset.

Pels og pleje

Pelsen er lang med masser af underuld, tyk, tæt og silkeblød. Pelsen kræver regelmæssigt at blive børstet eller friseret for at holde den uden filtrede knuder. I perioder hvor katten fælder meget, kan man med fordel frisere katten dagligt. Hos nogle er pelsen så lang og tæt, at den kan være meget svær at holde, og det kan være en fordel at få katten klippet en gang i mellem.

Briten findes i et væld af farver. De mest kendte er de solide farver sort, blå, chokolade, lilla, rød, creme og tortie i forskellige nuancer. Den mest kendte og oprindelige farve er den blå. Derudover findes briten også med hvid i forskellige mængder, med sølv, med maske, med striber/pletter (blotched-, makrel - og spotted tabby), ticked tabby, golden og også varianter i cinnamon er kommet til.

De store, orange næsten kobberfarvede øjne hos f.eks. en sort eller blå brite er enestående og er det, mange forbinder med racen. Sølvkattene har smukke, smaragdgrønne øjne og de hvide og maskede har fine, himmelblå øjne.

Historie

Racen stammer sandsynligvis tilbage fra romertiden, hvor kattene kom med til England. De første var derfor almindelige huskatte, og da verdens første katteudstilling fandt sted i 1871 i Crystal Palace i London, var der endnu ikke tale om egentlig organiseret opdræt. Men det var en stor succes, og hermed startede "the cat fancy", og man fik hurtigt gang i organiseret opdræt.

Allerede mellem 1914 og 1918 blev de første persere parret med de korthårede briter, og dermed kom langhårsgenet ind i racen. Også efter 2. verdenskrig blev der lavet parringer mellem perserkatte og Britisk Korthår. Det gjorde man, fordi Britisk Korthår var tæt på at være udryddet. De langhårede killinger blev anvendt i perseravlen, og de korthårede blev brugt i avlen for at redde briterne.

I 1977 fik Britisk Korthår sit nuværende navn, men de langhårede varianter var ikke godkendt til avl og udstilling. Derfor blev de langhårede killinger, der indimellem dukkede op i avlen pga. langhårsgenet fra perserkatten, neutraliseret og brugt som kælekatte.

I 2017 blev Britisk Langhår godkendt og kan nu på lige fod med Britisk Korthår bruges i avl og udstilles. Britisk korthår og Britisk Langhår må gerne parres med hinanden. Killinger stambogsføres efter deres pelslængde.

Fakta om Britisk Langhår

FIFe racestandard

Specialklub

Foto

Vi fandt desværre ingen killinger!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Burmeseren er en velkendt og populær kat, der fås i 10 forskellige farver.

Kendetegn

Elegant, men muskuløs, med kort hoved og krop og en meget fin, kort, silkeagtig pels. Den er ikke masket som siameseren men har "burmesermaske", som i udtryk ligger et sted mellem siamesermasket og fuldfarvet.

Størrelse og bygning

Medium i størrelse, muskuløs og kompakt. Den vejer mere, end den umiddelbart ser ud til. Små, ovale poter.

Personlighed

Burmeseren er en meget aktiv og livlig kat, der er god til at hoppe og klatre. Samtidig har den et meget kærligt og selskabeligt temperament, som udfolder sig overfor andre katte - og andre dyr i det hele taget - men i særdeleshed knytter den sig til sine mennesker.

Den elsker at deltage i ens tilværelse, idet den hjælper med avislæsning, madlavning, at “ordne” frimærkesamlingen osv. Hvis der er børn i familien, så har den oftest et helt specielt tæt forhold til dem, hvad enten der skal leges eller puttes.

Burmeseren er samtidig meget venlig og imødekommende overfor fremmede og modtager ofte gæster allerede ved hoveddøren og gør i det hele taget meget for, at de skal "føle sig hjemme". Det bedste liv giver man sin burmeser, hvis den får lov til at bo sammen med endnu en burmeser. En anden hund eller kat er heller ikke dårligt. Selskab bør den have - man er der jo ikke altid selv.

Pels og pleje

Pelsen er fin, blank og silkeagtig og stort set uden underuld. Da den er burmesermasket, er kroppen en tone lysere end farven i ansigtet og på ben og hale. Den voksne kat må ikke vise tegn på striber eller spots. På grund af den fine pels er den meget plejelet.

Historie

Den allerførste burmeser, vi kender, “Wong Mau”, der er stammoder til mange af de nuværende burmesere, blev bragt med hjem fra Burma til Amerika i 1930 af en amerikansk arvelighedsforsker. Da man ikke havde en tilsvarende han, blev den parret med en brunmasket siameser, og denne parring resulterede i killinger, der så ud som den selv, samt siameserkillinger.

“Wong Mau” blev senere parret med en af sine brune sønner og fik med ham nogle mørke killinger. Efterhånden fik man ved indførsel af nye katte, alle hybrider, opbygget en ren stamme, der i 1936 blev anerkendt under navnet burmeseren.

Burmeseren er altså forædlet i Amerika men har som race eksisteret i de sydasiatiske lande i århundreder. I slutningen af 1940'erne blev burmesere indført i England. Herfra er de blevet udbredt til det øvrige Europa. Den første burmeser kom til Danmark fra Sverige i 1959. Racen blev godkendt i FIFe i 1960 og har siden opnået stor popularitet.

Fakta om Burmeser

FIFe racestandard

Specialklub

Foto

Vi fandt desværre ingen killinger!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Denne lille sølvkat er resultatet af en tilfældig racekrydning, som faldt rigtigt heldigt ud, så uplanlagt, som det nu engang var.

Kendetegn

"Chinchilla" farvet pels og store, udtryksfulde grønne øjne.

Størrelse og bygning

Burmilla er en lille eller mellemstor kat af almindelig bygning. Der er ikke forsøgt fremavlet ekstreme træk på nogen måde.

Personlighed

Den elsker mennesker - ikke bare sine egne. Den springer også fremmede i møde og elsker at lege også med de mindste børn, der gør alt det, man ikke må gøre med en kat. Det kan ikke afskrække en Burmilla. Den er altid glad og psykisk i god balance. Den er vågen og interesseret, ja ofte begejstret, og den snakker gerne med dig. Dens charme er ukompliceret. En Burmilla erobrer alles kærlighed som den naturligste ting af verden.

Pels og pleje

Pelsen er af almindelig korthårslængde, og den er åben og blød med underuld. Bundfarven er ren hvid, men en kontrastfarve i spidsen af hårene giver en såkaldt shading på ryggen og ned over sider, flanker og hale. Kontrastfarven kan være svag eller kraftigere i sort, brun eller chokolade. De grønne øjne er store og strålende. De er omkranset af en mørkere farve, der ser ud som eyeliner og som gør øjnene meget udtrykfulde og levende.

Historie

England, 1981. En ikke-planlagt parring mellem en Chinchilla perser og en Burmeser resulterede i 4 dejlige hunkillinger, der var sølvfarvede som deres far og korthårede som deres mor. Venner af opdrætteren købte en af killingerne, "Gemma", der blev stammoderen til Burmilla-kattene i England. For hurtigt at få en "race" frem, blev der i de første 4-5 år arbejdet med søskende- og fætter/kusine-parringer, en metode, der var blevet anbefalet af den kendte genetiker, Roy Robinson. Senere startede andre opdrættere nye, ubeslægtede linjer.

Danmark, 1984. Birgit Nehammer (Thamakan-katteriet) importerede en han fra England, der vakte stor opsigt på de danske udstillinger. Senere kom 2 hunner og atter en han. Alle fra forskellige linjer. Desuden blev der foretaget flere parringer mellem danske Chinchillaer og Burmesere, således at der nu var avlsmateriale nok til at planlægge en officiel anerkendelse af Burmilla som en renavlet racekat i FIFe.

Det lykkedes i 1995, og alle Burmillaejere var glade. Racen har dog aldrig opnået ret stor udbredelse i Danmark.

Fakta om Burmilla

FIFe racestandard

Foto

Vi fandt desværre ingen killinger!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen opdrættere!

Denne robuste og smukke blå kat er et fransk klenodie. Kendt og elsket i Frankrig gennem århundreder.

Kendetegn

Helt blå korthårskat med oprette ører, store poter og lysende gule til kobberfarvede øjne. Den må ikke ligne hverken en britisk korthår eller en russer og er ikke i familie med nogen af dem.

Størrelse og bygning

Medium til stor kat med højt ansatte ører, der giver den et vågent udtryk. Muskuløs og harmonisk.

Personlighed

Chartreux er en rolig og flegmatisk kat, der ikke lader sig ophidse af småting. Den er fin som familiekat, omend den kan have tendens til primært at knytte sig til en enkelt person i familien. De er normalt kærlige og nemme at håndtere og på alle måder en god og ukompliceret familiekat.

Pels og pleje

Korthåret, blank pels med lidt underuld. Alle toner af blå er tilladt, omend lys blå-grå foretrækkes. Ensartet farvetone er vigtigt for udstillingskatten. Den bør redes nu og da, så løse hår og underuld fjernes.

Historie

Chartreuxen omtales første gang allerede i 1700-tallet. Som mange andre gamle racer har dens eksistens været truet af forskellige krige. I starten af 1900-tallet fik man øje på, at der kun fandtes få, isolerede kolonier tilbage, og man påbegyndte arbejdet på at bevare racen.

Standarden blev skrevet udfra beskrivelser fra det 18. århundrede af disse smukke, blå katte, og den har stort set ikke ændret sig siden, hvilket må siges at være sjældent for en katterace.

Den blev godkendt af FIFe ved forbundets grundlæggelse i 1949 og er således én af de oprindelige racer.

Fakta om Chartreux

FIFe racestandard

Foto

Vi fandt desværre ingen killinger!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen opdrættere!

En livlig, elegant og aktiv kat med engelske rødder.

Kendetegn

Adræt, nærmest atletisk kat; højbenet og med tætte, sirlige krøller i pelsen.

Størrelse og bygning

Cornish Rex er en mellemstor kat med en hård, muskuløs krop med lange, lige ben, der giver et høj­benet udseende. Dens poter er små og ovale, halen er lang, fin og tilspidset.

Ho­vedet, set fra oven, er æggeformet, noget længere end bredden; i profil en lige linje fra midten af pan­den til næsespidsen. Øjnene er mandelformede og af en farve matchende til pels­­farven; ørerne store, højtplacerede og brede ved basen. Dens høje kindben, ari­sto­kratiske profil og lange, slan­ke hals bidrager væsentligt til kattens elegante "look".

Personlighed

Den er intelligent og ideel til mennesker, der holder af livlige kæledyr med et højt aktivitetsniveau. For selv om den elsker at være en "skødekat", elsker den også at ligge på ejerens skuldre. En Cornish Rex er en aktiv kat med en nysgerrig og udadvendt natur. Den søger højder: Toppen af kradsetræet, køleskabe, bogreoler og skabe er de foretrukne opholdssteder, hvorfra domænet kan overvåges. En Cornish Rex er meget kontaktsøgende og kræver en del kropskontakt af sin ejer.

Pels og pleje

Meget kort, uden dækhår, i tætte, sirlige bølger. Pelsen findes i talrige farvekombinationer, og selv knurhår og øjenbryn er krøllede og af god længde. Meget plejelet.

Populærvidenskaben påstår ofte, at Cornish Rexkatte ikke fælder og kun i ringe grad grad giver allerigreaktioner (hypoallergen). Faktum er, at de fælder lige så meget som andre behårede væsener, der nødvendigvis må fælde for at forny pelsen. Man skal i hvert fald ikke tage en hvid eller creme Cornish Rex på skødet lige inden man drager til gilde iført sin bedste, sorte fløjlskreation! Katteallergi forårsages primært af dens protein-holdige spyt. Når katte "vasker" sig, dækkes pelsen af deres spyt, der bliver luftbåren, når pelsen fældes.

Historie

Racen stammer fra Cornwall i Sydvestengland, hvor der i et kuld huskatte blev fundet en killing med krøllet pels i 1950. En naturlig mutation forårsager pelsens struktur. Navnet Cornish henviser selvfølgelig til området, Cornwall, og Rex er en almindelig betegnelse for dyr med krøllet pels. Et egentligt avlsarbejde blev påbegyndt med forsigtig indblanding af andre racer, og FIFe godkendte racen i 1968.

Til trods for racens venlige væsen har den ikke nogen stor udbredelse. Den er ikke beslægtet med Devon Rex, en anden race der opstod omkring samme tid - de 2 racer har hver sin mutation for krøllet pels.

Fakta om Cornish Rex

FIFe racestandard

Foto

Vi fandt desværre ingen killinger!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen opdrættere!

Cymric stammer ligesom Manxen fra Isle of Man, men den er langhåret i modsætning til dens ophav.

Kendetegn

Haleløs langhårskat på høje bagben med lidt stort hoved.

Størrelse og bygning

Medium kat. Dens manglende hale inddeles på nøjagtigt samme måde som hos dens korthårede ophav, Manxen. En solid og robust kat, både at se på og røre ved.

Personlighed

En venlig og rar familiekat, der gerne taler lidt. Legesyg og god til børn. Som hos andre racer, hvor der findes en korthåret og langhåret variant, er den ikke helt så aktiv som sit korthårede modspil.

Pels og pleje

Cymric har halvlang pels og fuld underuld. Den bør derfor redes et par gange om ugen. Alle pelsvarianter er tilladt men anses på udstilling ikke for vigtig, idet kattene konkurrerer indbyrdes efter halevariant, fuldstændigt som Manx.

Historie

Racens ophav er den korthårede Manx, hvor der til alle tider indimellem er dukket langhårskillinger op. Men egentlig målrettet opdræt af Cymric er grundlagt i Canada i 1960'erne. I 1970'rne tog det så tilpas fart, at man kunne kalde det en race. Den er først blevet anerkendt i FIFe i 2006, og idet den anses som søsterrace til Manxen og har samme grundlæggende standard, kan man frit parre de to racer med hinanden.

Fakta om Cymric

FIFe racestandard

Foto

Vi fandt desværre ingen killinger!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen opdrættere!

Denne lille kat er på grund af sit ansigt og sin krøllede pels ganske let genkendelig.

Kendetegn

Markant ansigtsfacon og meget flotte, tætte krøller i kort pels.

Størrelse og bygning

Devon Rex er en lille til mellemstor kat med en hård, muskuløs krop med lange, slanke ben; bagbenene lidt højere end forbenene, som er sat på en måde, der giver en anelse krumning udefter. Dens poter er små og ovale, halen er lang, fin og tilspidset.

Hovedet er kort, kileformet med udstående kindben og fyldte kinder. Kort snude med kraftig hage og markante knurhårspuder. Meget kort næse og afrundet pande, der giver indtryk af et stop. Panden buer bagud til en flad hovedskal. Stor afstand mellem øjnene, der er store, ovale, skrånende mod ørets ydre kant.

Personlighed

Devon Rex, som af nogle kaldes "E.T.", er en intelligent, målbevidst kat, der kun sjældent sidder stille i en vindueskarm eller vandrer hvilesløst rundt i stuen på grund af kedsomhed. Den følger med i alt, hvad man foretager sig og skal helst være med i et og alt. Den elsker at følge sin ejer, mens den "småsnakker" med små, trillende lyde i stedet for den sædvanlige "Miauuuw".

Mens en Cornish Rex er af blid natur med en evig trang til at behage sit menneske, kan en Devon Rex være meget fanden-i-voldsk. Alt skal undersøges, også i højder. Hvor andre katte prøver sig frem med én klo ad gangen, bruger den meget gerne alle 10. En Devon Rex vil altid finde ud af, hvor langt den kan gå med sine unoder, og den vil prøve det igen og igen. Den vil nemlig bestemme selv! Dens temperament er charmerende og meget underholdende, og den elsker hente- og gemmeleg.

Pels og pleje

Pelsen, der findes i mange farvevarianter, er kort og fin, bølget og blød (dog ikke så blød som hos Cornish Rex.) med eller uden dækhår. Knurhår og øjenbryn krusede, helst grove og af mellemlængde. Hårstråene beskrives som bløde dækhår, og der er stort set ingen underuld. Meget plejelet.

Som Cornish Rex kan man finde beskrivelser af, at den er hypo-allergen, men også her skal man huske, at alle katte fælder, og at katteallergi primært skyldes protein i kattens spyt. Alle katte vasker sig, proteinerne overføres til pelsen og derved har man ikke større chance for en hypo-allergen race end ved andre.

Historie

Racen stammer fra Devonshire (heraf navnet Devon), hvor der i 1960 blev født en hankilling med krøllet pels. Han fik navnet Kirlee, og han blev stamfader til racen. For at kunne etablere en race blev der forsigtigt indblandet andre racer. Oprindeligt troede man, at den mutation, der giver Devon Rex sine fine krøller, er den samme som hos Cornish Rex, men de har hver sin, og hvis man krydser dem med hinanden, får man afkom med glat pels!

Racen blev godkendt i FIFe i 1968 men har ikke nogen stor udbredelse.

Fakta om Devon Rex

FIFe racestandard

Foto

Vi fandt desværre ingen killinger!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen opdrættere!

Don Sphynx stammer fra Rusland og har sin egen mutation for manglende pels; den er ikke beslægtet med Sphynx, og er ikke så kendt og udbredt.

Kendetegn

Hovedsageligt nøgen kat med store ører og skråt ansatte øjne. På grund af nøgenheden ser den meget rynket ud. Der kan være lidt pels i ansigtet samt på ben og hale.

Størrelse og bygning

Medium størrelse, robust og muskuløs. Hanner noget større end hunner.

Personlighed

Don Sphynxen er kendt som en kat, der knytter sig meget til sin ejer. Den er legesyg og aktiv, og den trives godt i familier med børn.

Pels og pleje

Don Sphynxen fåes som helt hårløs, Flock (kort, dunet hårvækst ikke over 2 mm lang) samt Brush (let bølget nærmest ruhåret pels over 2 mm, med bare pletter på kroppen).

Der er jo ikke meget pels at pleje på en hårløs kat, men der er hud at pleje! Det anbefales derfor at bade katten jævnligt. Jo mindre pels katten har, des oftere bør den vaskes. Katten bør vaskes med en god katteshampoo, ca. hver 2.-8. uge efter behov.

Historie

Racen stammer fra Rusland, hvor en hårløs killing blev opdaget af Elena Kovaleva. Oprindeligt troede hun, at hårløsheden skyldtes sygdom, men da katten senere fik kuld, viste det sig, at også disse killinger begyndte at miste pelsen ikke længe efter fødslen. En opdrætter ved navn Irina Nevikima overtog en killing og startede et avlsprogram, hvorved en egentlig race blev grundlagt.

Racen har været anvendt til grundlæggelsen af Peterbalds, og man har krydset orientalere ind i Don Sphynx for at udvide genpuljen. Disse udkryds er ikke længere tilladt.

FIFe godkendte racen i 2011, men den har ikke fået den helt store udbredelse.

Fakta om Don Sphynx

FIFe racestandard

Foto

Vi fandt desværre ingen killinger!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen opdrættere!

Mauen er simpelthen super-prikket med sine flotte og veldefinerede spots.

Kendetegn

En kat hvor de fleste ting i standarden beskrives som medium, udover de lysende grønne øjne og iøjefaldende tydelige spots, oftest sorte på sølv bundfarve.

Størrelse og bygning

Medium, muskuløs. En "kastratpose" i lysken er almindeligt på mau.

Personlighed

Mauen er en dejlig, venlig og imødekommende kat, der elsker sine mennesker. Legesyg og glad kat, der gerne ligger på skødet. Den taler gerne længe med sine mennesker med sin blide og melodiske stemme.

Pels og pleje

Korthåret og plejelet. De smoke har fin, silket pels; de spottede varianter (med eller uden sølv) har tættere pels jf. standarden. Den non-silver spottede variant kaldes Bronze.

Historie

Mau er egyptisk og betyder kat. Racen hedder godt nok Egyptisk Mau, men racen har faktisk sin oprindelse i USA og ikke Egypten, selv om der findes ældgamle afbildninger af katte, der ganske vist ligner den moderne mau. Moderne gen-forskning har derimod påvist, at den nedstammer fra vestlige katteracer, bl.a. så forskellige racer som Maine Coon, Tyrkisk Angora og Korat!

Den race, vi kender i dag, er grundlagt engang i 1950'erne og godkendt i FIFe i 1992. Til trods for dens venlige sind, er den ikke særligt udbredt.

Fakta om Egyptisk Mau

FIFe racestandard

Foto

Vi fandt desværre ingen killinger!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen opdrættere!

Den gamle, skandinaviske kulturkat, som vi har kendt den i årtusinder.

Kendetegn

Korthåret og meget harmonisk udtryk.

Størrelse og bygning

Robust, stærk og muskuløs, middel til stor af bygning, men ikke klodset. Typemæssigt svarer Européen til huskatten, der også nedstammer fra vildkatten, men gennem forædling i generationer er pels, øjenfarve samt mønstre blevet væsentligt smukkere.

Personlighed

Temperamentet ligger milevidt fra den oprindelige vildkat. Den er venlig, mild og kærlig. Den holder meget af at leve sammen med mennesker. Den viser aktivt sin hengivenhed på en stille og diskret facon. På trods af sine mange kræfter er den ikke voldsom i sin adfærd, tværtimod. Den kommer stille hen til dig og gnider sit hoved op ad dit ben, lægger sin pote forsigtigt på din arm eller hviler roligt på dit skød.

Européen er en glad, intelligent familiekat, der gavmildt deler sin kærlighed ud til alle. Den har en værdig optræden og en naturlig væremåde. Hvis den har mulighed for at gå ud, så vil den ofte være en meget kapabel musejæger, der endog kan tage rotter!

Pels og pleje

Pelsen er kort og tæt med en god underpels og en blank skinnende overpels. Rød Europé har ravfarvede øjne. Udover rød findes Européen i knap 70 godkendte varianter af farver og mønstre. Den kan sagtens selv holde sin pels, men i fældningstiden er det en god ide at give den hjælp med en kam, så den ikke danner for mange hårboller i maven pga. den løse underuld, som den slikker i sig.

Historie

Européen er en racekat, der har sin oprindelse i de nordiske huskatte. Det er de katte, vi altid har kendt i Skandinavien. Den blev godkendt som race i 1935 for at beskytte den mod de mange nye og moderne racers indblanding i genpuljen, og den var med som én af de første racer, da FIFe blev grundlagt i 1949. Det er pointeret i FIFes standard, at racen ønskes fri for indblanding af andre racer, da man ønsker, at racen skal være så naturlig som mulig. Européen skal være en harmonisk og stærk kat, der ikke bør adskille sig i udseende fra de naturligt udviklede katte.

Fakta om Europé

Racestandard

Specialklub

Foto

Vi fandt desværre ingen killinger!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

En perser med mindre pelsarbejde og samme gode sind? Så skal du have en Exotic!

Kendetegn

Korthåret med meget rundt hoved og kort næse.

Størrelse og bygning

Medium til stor kat med kraftig knoglebygning.

Personlighed

Exotic har samme venlige sind som perseren men er, som korthårsversioner ofte er, lidt mere livlig og legesyg. Det er stadig en meget sød, hengiven og kærlig kat.

Pels og pleje

Pelsen er tyk og lækker at røre ved hos en velplejet exotic. Den er længere, tættere og blødere end pelsen på en huskat. Den kræver ikke nær samme arbejde som dens langhårede søster, perseren, men skal dog stadig børstes, især i fældningsperioden. Exotic fås som perseren i et væld af farver og farvekombinationer.

Historie

I 1960'erne begyndte man at krydse American Shorthair og British Shorthair med perser, hvorved den korthårede Exotic opstod. Racen har været godkendt i FIFe siden 1983.

Fakta om Exotic

FIFe racestandard

Specialklub

Foto

Vi fandt desværre ingen killinger!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

German Rex er i antal langt den mindste af rex-kattene. Den er yderst sjælden og må vel anses for tæt på udryddelse.

Kendetegn

Medium størrelse kat med rundet hoved og bølget pels.

Størrelse og bygning

Mellemstor, muskuløs kat på slanke ben af mellemlængde. Hovedet er rundt med kraftigt udviklede kinder, store, åbne ører. Øjne af medium størrelse i farve passende til pelsfarven. Kropsbygningen er noget tungere end hos Cornish Rex - mere i stil med Européen.

Personlighed

German Rex-katten er et absolut venligt væsen, der hurtigt skaber kontakt til sit menneske. Den er livlig, legesyg og intelligent. Den behersker, som andre rexer, alle slags akrobatiske kunster, som den gentager gang på gang til stor glæde for omgivelserne.

Temperamentet er faktisk det samme som hos en Cornish Rex. German Rex-opdrættet foregår yderst sparsomt. Der har været enkelte forsøg på at genetablere racen ved især at anvende Cornish Rex-katte i avlen, idet de to racer er genetisk ens.

Pels og pleje

Pelsen er kort, fløjlsagtig, bølget og meget blød. Knurhår krøllede. Alle farver, med eller uden hvidt, er tilladte. Ikke specielt plejekrævende.

Historie

German Rex begyndte med hankatten Munk i 1930-31 i den dengang tyske by Königsberg, som i dag tilhører Rusland og nu hedder Kaliningrad. Han var søn af en Angorakat og en Russian Blue og havde to andre krøllede brødre i kuldet, men disse blev tidligt kastreret. Munk spredte sine værdifulde gener kritikløst blandt landsbyens skønne damekatte, men for sin ejer havde han helt andre værdier end sin krøllede pels.

I sommeren 1951 opdagede lægen, Dr. Rose Scheuer-Karpin, i en hospitalshave i Berlin-Buch en sort, krøllet kat. Klinikpersonalet kunne fortælle, at man faktisk havde kendt til dyret siden 1947. Lægen kaldte katten Lämmchen (tysk for lille lam). Hendes formodning om, at det måtte dreje sig om en mutation, viste sig at være rigtig. Derved blev Lämmchen til den første tyske avls-rexkat og stammoder til de nuværende German Rex. Først i 1957, da hendes livsledsager Blacki I døde, lykkedes det at få hende parret med sønnen Fridolin. Hun fik to krøllede hankillinger og 2 normalpelsede hunkillinger. Det var så beviset på en mutation.

I mellemtiden fandt man også krøllede katte i England, de senere Cornish og Devon Rexer. Dengang var man ikke klar over, at disse var af forskellig genmasse. Denne uvidenhed medførte, at man krydsede disse katte, der igen i løbet af få år resulterede i, at der ikke fandtes flere tyske Rexer. Allerede i 1968 fandtes der bare tre Lämmchen efterkommere. Det er takket være familien Barensfeld (opdræt vom Grund) i Østberlin, at denne vidunderlige og dengang sjældne tyske rex-race blev bevaret. De kendte dyr fra dette opdræt er Ferdi, Roland og Silke von Grund.

I begyndelsen vidste heller ikke familien Barensfeld noget om de nye rexmutationer i England, og også de krydsede Devon Rex ind i racen. Først da man fik normalpelsede killinger fandt man ud af, at det måtte dreje sig om forskellige krøl-gener. Gennem årene opbyggede de så det tyske rexopdræt, og på grund af mangel på avlsmateriale var også de - ligesom opdrættere af de andre krøl-racer - tvunget til udkrydsninger.

Familien Wöllner (opdræt von Zeit) i datidens Vesttyskland hørte tilfældigt om disse særegne, krøllede katte. Deres største ønske var at eje en af dem. De kontaktede familien Barensfeld, men på grund af de politiske forhold var det ikke helt nemt at udveksle katte.

Det lykkedes dog i 1973, og så kunne man påbegynde det tyske rex-opdræt også i Vesttyskland. I 1979 fandt man i Siegburg endnu en krøllet hankat. Han var sort/hvid, og blev kaldt Puschkin. Familien Wöllner omdøbte ham til Kater Preu, og han skulle så berige German Rex-opdrættet med sine gener. Men allerede efter resultatet af den første parring måtte man med forbavselse erkende, at han antagelig besad nogle helt andre krøl-gener. Han blev straks kastreret, så man fandt aldrig ud af, hvad han egentlig var for en krøl.

Også familien Wöllner har en stor ære i udviklingen af German Rex-opdrættet. Deres bedst kendte avlshan var Dietrich von Zeit, men også søskendeparret Xerri og Xanti skrev historie ved i August 1981 at frembringe den første German Si-Rex, Dianne-II. Dianne var en slank og yndig hunkat, som familien Wöllner ikke agtede at komme af med. Og alligevel lykkedes det fru Glück, der en dag var på besøg og forelskede sig i killingen, at få den med hjem. Hun begyndte så at opdrætte racen (opdræt vom Glücksanger).

Blandt andre, senere kendte German Rex-opdrættere, er Annelise Hackmann, en tidligere FIFe-dommer og formand for 1.DEKZV. Men racen havde dårlig gennemslagskraft overfor de andre krøllede racer, og den har aldrig opnået nævneværdig udbredelse.

Fakta om German Rex

FIFe racestandard

Foto

Vi fandt desværre ingen killinger!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen opdrættere!

Denne charmerende race stammer oprindeligt fra Østen men er nu almindeligt kendt og elsket i Vesten.

Kendetegn

Let genkendelig med sine hvide poter og blå øjne. En Hellig Birma har altid ansigtsmaske uanset farve.

Størrelse og bygning

Medium størrelse og knoglebygning under silkeblød pels.

Personlighed

Birmaen er smuk i både sind og skind. Den er normalt både kælen og tillidsfuld, og den er meget nysgerrig. Den er ofte meget legesyg, selv som voksen. Den er meget glad for sin familie, og den assisterer ofte gerne sit menneske med dagens gøremål. En birma, som går helt alene dagen lang uden selskab, er ofte en ulykkelig birma. Har man lange arbejdstider, er det en god idé med en legekammerat. Det behøver ikke nødvendigvis at være en anden birma. Dens venlige sind gør, at den let slutter venskab med andre katteracer eller f.eks. hunde. Man skal dog være opmærksom på, at en fuldvoksen, ukastreret hankat er overordentlig territorial og ikke egnet som kælekat, da han som regel kommer alvorligt på kant med andre katte.

Selv om dens udseende er meget eksotisk, er der skam en "rigtig kat" indeni. Hvis man lader sin birma få adgang til haven, kan den sagtens fange mus og klatre i høje træer lige som andre katte. Den har dog ikke noget stort ude-behov, og mange birmaer lever glade og tilfredse som lejlighedskatte hele livet.

Pels og pleje

Pelsens farve er helt speciel. Kropsfarven er lys - æggeskal/beige evt. med et gyldent skær. Hale, ben, ører og ansigt er maskefarvede - d.v.s. kontrast til kropsfarven. Birmaen er godkendt i maskefarverne brun, chokolade, blå, lilla, rød og creme samt tabby (striber) og tortie (skildpadde) varianterne af disse seks grundfarver, samt med sølv.

De hvide sokker på poterne er birmaens "varemærke" - det er den eneste race, hvor de hvide sokker er en del af standarden. Sokkerne skal være helt hvide uden farvede pletter. På forpoterne skal de gå lige rundt med selve poten - de må ikke løbe oven over vildtkloen ("tommelfingeren"). På bagpoterne skal de på bagsiden af benet slutte i en kile som et omvendt V. Langt fra alle birmaer har fuldstændigt korrekte aftegn på poterne, og på grund af de mange krav, som standarden stiller til detaljer, er birmaen vel nok den sværeste race at opdrætte, hvis man drømmer om udstillinger og pokaler.

Heldigvis har det ingen indflydelse på kattens værdi som kæledyr, og de er alle lige dejlige, om de har for lidt, for meget eller lige netop tilpas med hvidt på poterne.

Birmaen har som regel en yderst plejelet og silkeagtig pels. Den har normalt kun en ringe mængde underuld, så den har sjældent problemer med filter i pelsen som f.eks. perseren. De fleste birmaer synes dog vældigt godt om at blive børstet og puslet om - og de hår, som man får børstet af, sidder jo ikke i sofaen, og de bliver heller ikke til besværlige hårboller i kattens mave.

Historie

Birmaens oprindelse er en smule tåget. Man ved, at de første birmaer dukkede op i Nice omkring 1925, og de skulle være kommet fra Østen, hvor en amerikansk millionær ved navn Vanderbilt skulle have fået et par foræret af en utro tempeltjener. Imidlertid kan disse oplysninger ikke dokumenteres, ligesom man heller ikke kan fastslå, at der virkelig HAR været birmaer i templerne i østen.

Den birma, vi kender i dag, stammer tilbage til ét eneste avlspar, Xenia og Orloff de Kabaa, som var de eneste registrerede birmaer, der var tilbage i Frankrig efter 2. verdenskrig. Ved indblanding af bl.a. colorpoint persere kom avlen på fode igen, og i dag er birmaen at finde overalt i verden.

Birmaens dunkle oprindelse forstærkes af en romantisk legende om dens tilværelse i Østen: Længe før Buddhas ankomst til jorden byggedes der i Burma, som i dag hedder Myanmar, et tempel, som blev indviet til guden Song-Hio og gudinden Tsung-Kiang-Kse. Templet blev kaldt Lao-Tsun. Præsterne, som blev kaldt kithaer, tilbragte deres liv i meditation. I det øjeblik, hvor de opnåede den evige ekstase, overførtes deres ånd til en af de mange hellige katte, der levede på templets område. Templets ældste og mest agtede præst, den viseste blandt de vise, Mun-Ha, tilbad specielt gudinden Tsung-Kiang-Tse, der havde vidunderlige safirøjne. Man sagde, at den gamle præsts gyldne skæg var flettet af selveste guden Song-Hio. Sinh var navnet på den kat, der tjente ham som et orakel, og den blev betragtet på lige fod med sin herre.

En aften, da thaierne kom fra Siam, døde den gamle mand. Man så da transfigurationsmiraklet foregå for alles øjne: Katten Sinh sprang op på sin herres hoved; dens krop, som hidtil havde været hvid, antog den samme gyldne farve som den hellige mands skæg; dens øjne blev safirblå som gudindens. Dens ben, ansigt, ører og hale blev brune som jorden, men dens poter forblev hvide som håret, den hagede sig fast i som et symbol for renhed. Kattens blik opflammede præsterne, som nu jog sine fjender på flugt. Syv dage senere døde Sinh, og i det samme steg hans elskede herres sjæl ind i evigheden. Da skiftede alle templets katte farve som Sinh, et nyt mirakel var sket...

Fakta om Hellig Birma

FIFe racestandard

Specialklub

Foto

Vi fandt desværre ingen killinger!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Robust og venlig korthårskat med helt unik "kaninhale".

Kendetegn

Japanese Bobtail ligner måske lidt en almindelig huskat og udviser ingen ekstremer. Halen er helt speciel og skal ikke være over 5-8 cm. lang. Den ligner lidt en "pompon" og er meget karakteristisk.

Størrelse og bygning

En Japanese Bobtail er en lille til medium, elegant korthårskat. Det, der især kendetegner racen, er den unikke hale. Ingen Bobtail fødes helt uden hale og ingen med en normal lang, lige hale. Halen kan være fra 1 til 13 cm lang, men syner kortere, da halen ”krøller”. Ikke to Bobtails har ens haler, alle er unikke.

Personlighed

En Bobtail er afgjort ikke en sofapude, men en kat, der aktivt tager del i familiens hverdag, hvilket vil sige, at den nysgerrigt har sin næse med i det meste, man foretager sig. Her kan nævnes opvask, gulvvask og andre huslige sysler. Samtidig er Bobtailen en rigtig hygge-kat, som elsker at ligge på skødet, sidde på skulderen og placerer sig oftest i midten af dobbeltsengen. Det er også en kat, der absolut ikke trives som alenekat. Er familien ikke hjemme en stor del af dagen, anbefales det, at Bobtailen har selskab af en anden kat eller en hund.

Pels og pleje

Pelsen er kort, fin og silket med meget ringe mængde underuld. Bobtails findes i et utal af farver. Kun masket, ticked og sølv varianter er ikke tilladt. De mest almindelige er dog sort/hvid og rød/hvid. Den mest ønskede kombination er Mi-Ke (sort/rød/hvid eller tre-farvet). Meget plejelet. Racen findes også i en langhåret variant, som imidlertid endnu ikke er godkendt.

Historie

Navnet har racen fået af amerikanerne, som ”opdagede” denne specielle krølhalede kat, da japanerne åbnede dørene for turister i slutningen af 1960’erne. På det tidspunkt havde Japanese Bobtails været kendt i Japan i mindst 1000 år. Det er kun katte, der kan føre deres stamtavle tilbage til Japan, der må kaldes Japanese Bobtail, også selv om Bobtails lever frit i store dele af Asien.

FIFe anerkendte den korthårede udgave i 1989, og evt. langhåret afkom kan registreres som JBL non, indtil den evt. anerkendes. Racen er ret sjælden i Skandinavien sit gode sind til trods.

Fakta om Japanese Bobtail Korthår

FIFe racestandard

Foto

Vi fandt desværre ingen killinger!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen opdrættere!

Koraten er en korthårskat fra Thailand. Den findes kun i blå. Dette har sin forklaring i de thailandske traditioner, hvor kattene bliver opkaldt efter deres farve/mønster. I Thailand hedder blå katte Sii-Sawaat (farve som sawat-frugtens blomster), og derfor kan Koraten ikke have andre farver end blå.

Kendetegn

Korthåret, altid blå kat med lysegrønne øjne og hjerteformet ansigt. Nogle af dem er meget talende.

Størrelse og bygning

Ansigtet er hjerteformet, øjnene er store og kuglerunde, ørerne er brede og fremadrettede. Kroppen er muskuløs og "semi-cobby", dvs. hverken cobby som Britisk Korthår eller slank som Siameser/Orientaler. Brystkassen er forholdsvis bred, poterne er ovale.

Øjenfarven har også en særlig grøn farve, som adskiller sig både fra Orientalerens og Russian Blues grønne øjne. Koratens øjne er gyldengrønne - de siges at have farve som peridot-stenen, som også hedder olivin. Alle Koratkillinger bliver som alle andre killinger født med blå øjne, men efterhånden får øjnene en grumset grå-grøn-rav farve (Limpopo-flodsfarvet), som gerne udvikler sig til klar rav for efterhånden at blive intens gyldengrøn.

Øjenfarven er sjældent helt færdigudviklet, før Koraten er 2-3 år gammel.

Personlighed

Temperamentet er udadvendt, nysgerrigt, venligt - og viljestærkt! Man er aldrig i tvivl, når en Korat vil opnå noget. Koraten har en "mild jernvilje", hvilket vil sige, at de skal opdrages med kærlighed, respekt, og bestemthed. De lærer hurtigt og nemt, men de vil ofte forsøge at prøve grænser af. Især hvis disse ikke er faste.

Mange kalder Koraten for "frygtløs". Dette er en mild overdrivelse, men det er karakteristisk, at den generelt ikke er særligt bange for nye udfordringer.

Koraten er meget tillidsfuld og hengiven. Den følger én i alt, hvad man foretager sig. Dette kan betyde, at man skal passe på, når man for eksempel går ind og ud af yderdørene.

Koraten kan som de fleste katte godt begå sig udenfor, men da den er meget glad for mennesker og nysgerrig for, hvad der sker omkring hjørnet, er det ikke tilrådeligt at lade den komme ud andet end i beskyttede omgivelser som f.eks. en løbegård, indhegnet have eller i sele.

Erfaringsvis er Koraten meget god med børn og især helt små børn. De er meget tålmodige.

Det er også blevet sagt om Koraten: "Man kan ikke leve med dem, men man kan heller ikke leve uden dem".

Pels og pleje

Pelsstrukturen er speciel, idet den er stort set uden underuld. Koraten har en såkaldt enkelpels. Dette tilskrives, at Koraten stammer fra Thailand, hvor klimaet gør, at katten ikke har haft brug for underuld. Koraten fælder derfor ikke meget, da det ofte er underulden, katte smider i fældetiden. Koraten fælder også, men mest når den bliver børstet/redt - en aktivitet, den nyder.

Den blå farve er speciel, da den ikke er gennemfarvet i én nuance. Pelsen har tre nuancer. Den er lyseblå i bunden, midt på hvert hårstrå bliver den mørkere blå for at ende i en farveløs spids. Det er denne farveløse spids, der giver katten det karakteristiske sølvskær omkring hele kroppen, og som er mest intenst, hvor pelsen er kortest.

En anden grund til, at Koraten kun kan være blå, findes i dette digt, som blev skrevet for mange hundrede år siden i Thailand:

• Katten Ma-Led har en jævn farve.
  Pelsen er som pampasgræssets blomst - glat og tæt.
  Bunden af hvert hårstrå er farvet som en sky, og øjnene er som duggen dryppet på et lotusblad.
  Katten Ma-Led har kropsfarve som Dok-Lao.
  Pelsen er glat med rødder som skyer og spidser som sølv.
  Øjnene skinner som dugdråber på et lotusblad.

Historie

Koraten er thaiernes nationale kat. Dens historie er mange hundrede år gammel, men i vesten lærte vi den først at kende i nyere tid, da de første katte blev importeret til USA i 1959. Litteraturen antyder, at Koraten har eksisteret så langt tilbage som til Thailands Ayutthaya periode, som varede fra 1350 til 1767. En kendt bog fra perioden viser 17 katteracer, som man antog ville bringe sine ejere held. Én af racerne var Koraten. På grund af dens evne til at bringe lykke, var det almindeligt at give en Korat i bryllupsgave til nygifte.

Koraten er sjælden - også i hjemlandet Thailand, hvor den er tempelkat. For at holde racens genpulje sund og divers, henter opdrættere i Vesten jævnligt katte hjem fra Thailand. I Vesten bliver Koraten ikke krydset ud til andre racer. Hvad der sker på templerne, er kun kattene herre over, derfor bliver alle Korater i avl DNA-testet for uønskede farver. Definitionen af Korat er den blå kat fra Thailand.

Fra de første katte ankom til USA gik det hurtigt fremad med kendskab til racen. De første ankom til Enland i 1972, og få år efter blev racen godkendt af GCCF. FIFe godkendte racen i 1980.

Fakta om Korat

FIFe racestandard

Foto

Vi fandt desværre ingen killinger!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Kurilean Bobtail kommer oprindeligt fra øgruppen Kurilerne, næsten på den modsatte side af kloden.

Kendetegn

Korthåret kat i almindeligt forekommende farver med en lille kort hale. Den er ikke haleløs som Manxen.

Størrelse og bygning

Kurilean Bobtail er en mellemstor kat med en kompakt, kraftig krop og en kort pompomhale. Hannerne vejer typisk omkring 5-8 kg og hunnerne omkring 3-5 kg. Hovedet har form som en trapez med afrundede konturer, bred ved kæbebenets basis, let rundet i profil. Stærk, veludviklet hage.

Næsen er medium, lige, bred og uden et definitivt stop. En gradvis hældning fra pande til base.

Ørerne er middelstore, brede ved basis, let foroverbøjet, afrundede spidser. Afstanden mellem ørerne er lig bredden af et øre.

Halen består af en eller flere vinkler eller kurver, eller en hvilken som helst sammensætning heraf. Hvilken vej halens kurver vender har ingen betydning. Halen kan både være stiv og flexibel og være mellem 3-8 cm uden pels.

Knækkene på halen er et dominant sæt af gener og ikke blot et enkelt gen, som er muteret. Dvs. - hvis vi parrer en langhalet kat med en Bobtail, vil alle killinger få en lang hale med knæk eller krøller. Det tager 5 generationer at få avlet den korte hale tilbage igen (det er ikke tilladt at parre Kurilean Bobtal med andre racer).

Hver enkelt hale er unik, så det er ikke muligt at finde to ens haler blandt Kurilean Bobtails.

Halen skal være mellem 3 og 8 cm men kan blive både længere og kortere. Dette tæller dog ned på udstillinger. Er halen længere end 12 cm, er det en diskvalificerende fejl. Ligeledes skal halen have minimum ét knæk men gerne flere.

Det er også vigtigt at påpege, at den korte hale ikke medfører nogen negative følger for katten. Den har ikke nogen former for helbredsmæssige konsekvenser, som det er set ved bla. Manx.

Personlighed

Racen har et generelt godt helbred og et afbalanceret sind. Den er mild, meget venlig, glad for at lege og elsker at være sammen med mennesker og andre dyr. Derudover er Bobtailen en lidt snakkende kat, men de fleste kan ikke miaue særlig højt og lyder derfor oftest som om, de er hæse. Kurilean Bobtail er en klog kat, som nemt kan læres op til forskellige tricks, og så er den ofte glad for vand. Det skal også nævnes, at denne race er ekstremt glad for børn.

Pels og pleje

Korthåret og tæt pels med tæt tekstur og moderat underuld. Meget plejelet i den korthårede udgave af racen.

Pelsen er kort til medium, og mængden af pels varierer med årstiden, og den kan i perioder være hårløs på dele af kroppen. Alle farver er godkendt, og pelsen kan nærmest beskrives som "skimlet", hvor en stor del af pelsen har fuld farve på hele hårstrået, mens resten er "hvide" (amelanistiske, dvs. uden farvepigment) - en fordeling på 50/50 er at foretrække. Hårstråene beskrives som bløde dækhår, og der er stort set ingen underuld.

Historie

Kurilean Bobtail er en naturrace, som har eksisteret i isolation i en længere periode (mindst 100-150 år) på en øgruppe bedre kendt som Kurilerne, som ligger mellem den russiske halvø Kamtjatka og den japanske ø Hokkaido. I naturen lever racen i flok, nøjagtig som ulve, og er ligeledes en rigtig god jæger. Man har i Rusland dokumentation for, at racen er hentet hjem fra de Kuriliske øer af det russiske militær i midten af det 20. århundrede.

1990: Kurilean Bobtail blev for første gang udstillet, dog med megen bekymring og kritik fra dommerne, idet de antog, at det blot var en større og tungere udgave af den allerede etablerede race, Japanese Bobtail. Dette har vi i dag bevis for, at det ikke er, idet racerne langt fra har samme genetik.

1995: Racen blev officielt godkendt i WCF.

2002: FiFe anerkendte racen både i en langhåret (KBL) og korthåret (KBS) version.

Fakta om Kurilean Bobtail Korthår

FIFe racestandard

Foto

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Kurilean Bobtail kommer oprindeligt fra øgruppen Kurilerne, næsten på den modsatte side af kloden.

Kendetegn

Korthåret kat i almindeligt forekommende farver med en lille kort hale. Den er ikke haleløs som Manxen.

Størrelse og bygning

Kurilean Bobtail er en mellemstor kat med en kompakt, kraftig krop og en kort pompomhale. Hannerne vejer typisk omkring 5-8 kg og hunnerne omkring 3-5 kg. Hovedet har form som en trapez med afrundede konturer, bred ved kæbebenets basis, let rundet i profil. Stærk, veludviklet hage.

Næsen er medium, lige, bred og uden et definitivt stop. En gradvis hældning fra pande til base.

Ørerne er middelstore, brede ved basis, let foroverbøjet, afrundede spidser. Afstanden mellem ørerne er lig bredden af et øre.

Halen består af en eller flere vinkler eller kurver, eller en hvilken som helst sammensætning heraf. Hvilken vej halens kurver vender har ingen betydning. Halen kan både være stiv og flexibel og være mellem 3-8 cm uden pels.

Knækkene på halen er et dominant sæt af gener og ikke blot et enkelt gen, som er muteret. Dvs. - hvis vi parrer en langhalet kat med en Bobtail, vil alle killinger få en lang hale med knæk eller krøller. Det tager 5 generationer at få avlet den korte hale tilbage igen (det er ikke tilladt at parre Kurilean Bobtal med andre racer).

Hver enkelt hale er unik, så det er ikke muligt at finde to ens haler blandt Kurilean Bobtails.

Halen skal være mellem 3 og 8 cm men kan blive både længere og kortere. Dette tæller dog ned på udstillinger. Er halen længere end 12 cm, er det en diskvalificerende fejl. Ligeledes skal halen have minimum ét knæk men gerne flere.

Det er også vigtigt at påpege, at den korte hale ikke medfører nogen negative følger for katten. Den har ikke nogen former for helbredsmæssige konsekvenser, som det er set ved bla. Manx.

Personlighed

Racen har et generelt godt helbred og et afbalanceret sind. Den er mild, meget venlig, glad for at lege og elsker at være sammen med mennesker og andre dyr. Derudover er Bobtailen en lidt snakkende kat, men de fleste kan ikke miaue særlig højt og lyder derfor oftest som om, at de er hæse. Kurilean Bobtail er en klog kat, som nemt kan læres op til forskellige tricks, og så er den ofte glad for vand. Det skal også nævnes, at denne race er ekstremt glad for børn.

Pels og pleje

Semilang pels, om vinteren især med fuldt "skjortebryst" og "bukser" på bagbenene. Lidt underuld, og derfor bør den børstes regelmæssigt.

Historie

Kurilean Bobtail er en naturrace, som har eksisteret i isolation i en længere periode (mindst 100-150 år) på en øgruppe bedre kendt som Kurilerne, som ligger mellem den russiske halvø Kamtjatka og den japanske ø Hokkaido. I naturen lever racen i flok, nøjagtig som ulve, og er ligeledes en rigtig god jæger. Man har i Rusland dokumentation for, at racen er hentet hjem fra de Kuriliske øer af det russiske militær i midten af det 20. århundrede.

1990: Kurilean Bobtail blev for første gang udstillet, dog med megen bekymring og kritik fra dommerne, idet de antog, at det blot var en større og tungere udgave af den allerede etablerede race, Japanese Bobtail. Dette har vi i dag bevis for, at det ikke er, idet racerne langt fra har samme genetik.

1995: Racen blev officielt godkendt i WCF.

2002: FiFe anerkendte racen både i en langhåret (KBL) og korthåret (KBS) version.

Fakta om Kurilean Bobtail Langhår

FIFe racestandard

Foto

Vi fandt desværre ingen killinger!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

LaPerm er den nyeste i rækken af racer med krøllet pels og stammer fra USA.

Kendetegn

Kort krøllet pels, moderat ansigtsform, elegant kat. Alle farver tilladt.

Størrelse og bygning

Medium størrelse kat, harmonisk og elegant. Bagparten en anelse højere end forparten. Halen mindst samme længde som kroppen.

Personlighed

Aktiv og nysgerrig kat. Den er venlig, hjælper gerne sine mennesker med dagens gøremål, og den kommer normalt godt ud af det med andre katte. Den er ganske socialt anlagt og trives ikke med lange perioder overladt til sig selv.

Pels og pleje

Pelsen er krøllet / bølget på hele kroppen. Den korthårede version føles mere "hård" i pelsen end den langhårede. Ringe mængde underuld, men den bør børstes et par gange om ugen og evt. vaskes fra tid til anden. Den har ingen egentlig fældningsperiode og kan til tider se lidt bar ud i pletter.

På udstilling skal den voksne kat være i fuld pels, mens killinger tillades ikke at have udviklet fuld pels endnu.

Historie

Der har alle tider dukket katte op med krøllet pels rundt omkring i verden. Denne variant stammer fra Oregon, USA, hvor der i starten af 1980'erne dukkede katte op med netop denne mutation. De er relativt nye i FIFe sammenhæng og blev først godkendt i 2015.

Fakta om LaPerm Korthår

FIFe racestandard

Foto

Krister Parmstrand, S*ÄgirsHus

Vi fandt desværre ingen killinger!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen opdrættere!

LaPerm er den seneste i rækken af racer med krøllet pels og stammer fra USA.

Kendetegn

Semilang krøllet pels, moderat ansigtsform, elegant kat. Alle farver tilladt.

Størrelse og bygning

Medium størrelse kat, harmonisk og elegant. Bagparten en anelse højere end forparten. Halen mindst samme længde som kroppen.

Personlighed

Aktiv og nysgerrig kat. Den er venlig, hjælper gerne sine mennesker med dagens gøremål, og den kommer normalt godt ud af det med andre katte. Den er ganske socialt anlagt og trives ikke med lange perioder overladt til sig selv.

Pels og pleje

Pelsen er krøllet / bølget på hele kroppen. Den langhårede version er luftig og spændstig pels, hvor man let kan få fingrene helt ned til huden, og hvis man puster til den, skilles den let. Ringe mængde underuld, men den bør børstes et par gange om ugen og evt. vaskes fra tid til anden. Den har ingen egentlig fældningsperiode, men kan til tider se lidt bar ud i pletter.

På udstilling skal den voksne kat være i fuld pels, mens killinger tillades ikke at have udviklet fuld pels endnu.

Historie

Der har alle tider dukket katte op med krøllet pels rundt omkring i verden. Denne variant stammer fra Oregon, USA, hvor der i starten af 1980'erne dukkede katte op med netop denne mutation. De er relativt nye i FIFe sammenhæng og blev først godkendt i 2015.

Fakta om LaPerm Langhår

FIFe racestandard

Foto

Vi fandt desværre ingen killinger!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen opdrættere!

Katten med det særprægede udseende er en ganske ny race opstået i dette århundrede og godkendt i FIFe fra 2023.

Kendetegn

Særpræget og letgenkendelig farvefordeling af den til tider noget sporadiske pels. Navnet Lykoi stammer fra græsk og betyder "ulv".

Størrelse og bygning

Medium til stor i størrelse, medium knoglebygning. Robust men elegant kropstype.

Personlighed

Racen kaldes af nogle varulvekatten på grund af dens særprægede udseende. Heldigvis er dens sind helt anderledes - det er en venlig og rar kat.

Pels og pleje

Pelsen er kort til medium, og mængden af pels varierer med årstiden, og den kan i perioder være hårløs på dele af kroppen. Alle farver er godkendt, og pelsen kan nærmest beskrives som "skimlet", hvor en stor del af pelsen har fuld farve på hele hårstrået, mens resten er "hvide" (amelanistiske, dvs. uden farvepigment) - en fordeling på 50/50 er at foretrække. Hårstråene beskrives som bløde dækhår, og der er stort set ingen underuld.

Historie

Racens oprindelse er velbeskrevet. Den stammer fra almindelige huskatte, som bærer et recessivt gen, der giver det særprægede udseende. I 2011 blev racen således grundlagt i USA på grundlag af sorte huskatte.

Fakta om Lykoi

FIFe racestandard

Foto

Vi fandt desværre ingen killinger!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen opdrættere!

Maine Coon er en stor kat med en venlig karakter. Den har rødder tilbage som naturligt opstået race som arbejdskat på de nordøstamerikanske gårde.

Kendetegn

Stor, kraftig og muskuløs kat med et groft udtryk, ”tufser” på ørene og lang, busket hale.

Størrelse og bygning

Stor i størrelse, kraftig muskulatur og knoglebygning med silkeblød, semilang pels. En han vejer normalt 6-8 kg., hunnerne 4-7 kg. Selvfølgelig findes der også sværvægtere inden for racen, som er endnu større, men de er sjældne.

Personlighed

Af temperament får Maine Coon katten selvfølgelig, på en skala fra 1-10 point, 10 point. Den er helt speciel i sin adfærd. Den er fræk og kan til tider være direkte uartig, og som killing og ungdyr foregår al gang i løb. Den er hurtig, smidig og bevæger sig som en gazelle, også selv om den bliver stor og tung.

Vil man have Maine Coon, må man også være klar over, at de er med i ALT. Faktisk ligner de meget hunde i deres adfærd, og de elsker menneskekontakt. De trives fint indendørs, men lukkede døre tolereres ikke.

De kommer fint ud af det andre katteracer, hunde og sandelig også med kaniner og andre slags kæledyr.

Et andet særpræg for Maine Coon kattene er, at de sidder og skraber på gulvet eller slår med poten i deres vandskål, før de drikker. Denne adfærd menes at være et levn fra deres oprindelse som naturkat i de kolde egne af Nordamerika, da de i naturen måtte slå hul på isen i søerne for at kunne drikke eller fange fisk. Mange ejere oplever, at deres Maine Coon tager sin mad med poterne og spiser.

Maine Coon katten er også nem at lære at gå i sele. Da den er nysgerrig af sind, vil de fleste nyde at komme på tur og få nye oplevelser.

Pels og pleje

En Maine Coon findes i farverne sort, blå, rød, creme og tortie. Alle farverne findes med eller uden mønster, med eller uden forskellig mængde af hvidt og med eller uden sølv. Den findes også i helt hvid. Den kan have orange, grønne eller blå øjne. Blå øjne er kun tilladt, så længe katten enten er helt hvid eller med meget hvidt.

Pelsen varierer i mængden af underuld, overhår, længde og struktur, hvilket også gør, at der er en del forskel på, hvor meget en Maine Coon skal børstes.

Da det ikke er muligt at forudsige fra killing, hvilken type pels katten vil få, skal den vænnes til fra lille at blive børstet. Det kan let gøres til en hyggestund med nus og godbidder. Man skal påregne at børste én gang ugentligt. Bedste værktøj er en stålkam med lange tænder.

Historie

Som med mange andre naturkatte kan man kun gisne om, hvordan Maine Coon katten er opstået. Der findes mange legender herom.

En af dem er, at Maine Coon katten er produktet af blandingen mellem en huskat og en vaskebjørn (racoon). Dette er dog genetisk umuligt.

En anden version, den mest romantiske, er, at en søfarer ved navn Samuel Clough skulle smugle Marie Antoinette fra Frankrig til Wiscasset i USA. Hun blev halshugget inden flugten, men kaptajn Clough fik hendes ejendele med sig til USA, og deriblandt var der 6 langhårskatte. Disse skulle så have lagt grunden til Maine Coon katten.

En tredje version handler om en søfarer ved navn Coon, som siges at have bragt Angora og Perser katte med sig hjem til USAs østkyst, hvorefter der begyndte at dukke langhårskillinger op i mange af de kuld, som blev født. Disse katte blev kaldt Coon's katte, og siden hen Maine Coon katte.

Sandheden er nok snarere, at Maine Coon katten er skabt ved blanding af flere forskellige typer langhårskatte, som Maines søfarere bragte med sig hjem. Disse kan have været Norske Skovkatte og Angorakatte, men det er kun gætteri. Maine Coon katten er ganske enkelt endnu et bevis på, at den der er bedst egnet, overlever. Den er en arbejdskat rustet til at klare sig selv i barske omgivelser.

Staten Maine har erklæret racen for statskat, og den regnes bestemt for at være et nationalt klenodie, som fremhæves ved enhver given lejlighed.

Udstillingsmæssigt var Maine Coon katten populær allerede i 1800-tallet. I 1878 kunne man på en udstilling i Boston se en halv snes af racen. I 1895 i Madison Square Garden var det en Maine Coon, der blev Best in Show.

I begyndelsen af 1920'erne forsvandt racen fra de amerikanske udstillinger, fordi Perserkatten og andre eksotiske katte, bragt til USA fra bl.a. Europa, i mellemtiden var blevet mere interessante. Det blev derfor hårde tider for Maine Coon katten.

l 1959 blev racen erklæret for uddød og i 1973 skrev en avis simpelthen, at racen slet ikke eksisterede. Det gjorde den dog i høj grad, og takket være stædige opdrætteres tro på sagen blev The Maine Coon Breeders and Fanciers Association (MCBFA) stiftet i 1968.

Herefter tog alle de amerikanske klubber Maine Coon katten ind i varmen igen, d.v.s. til godkendelse, registrering og med ret til titler.

Maine Coonen kom til Danmark i 1980’erne og blev hurtigt en populær og elsket kat. I dag er Maine Coonen den mest udbredte race i Danmark.

Fakta om Maine Coon

FIFe racestandard

Specialklub

Foto

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Manx katten er en gammelkendt, naturligt opstået race fra den engelske ø Isle of Man.

Kendetegn

Korthårskat, med stumpet eller manglende hale og høje bagben.

Størrelse og bygning

Medium størrelse med relativt stort hoved med tydelige, rundede kinder. Ryggen relativt kort, bagbenene lidt længere end forbenene - den springer formidabelt!

Halen er et kapitel for sig selv, og til udstillingsbrug er 3 udgaver anerkendt: Rumpy (mangler helt hale, fordybning ved "haleroden"); Rumpy Riser (der er et enkelt haleben, men det giver stadig umiddelbart indtryk af en haleløs kat) samt Stumpie (op til 3 cm hale). Den findes også med almindelig halelængde (Longie), og disse er nødvendige i avlen.

Haleløsheden skyldes et recessivt gen, og alle haleløse har én kopi af genet, da to kopier er dødeligt på fosterstadiet. Af etiske årsager frarådes det derfor at parre to haleløse, da det uvægerligt vil medføre, at nogle killinger går til allerede på fosterstadiet.

Personlighed

Manxen er venlig, glad for sin familie og kommer normalt godt ud af det med andre katte. Den er ikke altid interesseret i fremmede. Den har altid været brugt som en arbejdskat på Man, og den er en dygtig musejæger.

Pels og pleje

Pelsen er kort, tyk og blød med fuld underuld. Som udgangspunkt fås den i samme farvevarianter som britisk korthår, men farven anses ikke for vigtig i standarden.

Historie

Manxen er en af vores allerældste racer og blev første gang registreret i England allerede i 1906. Der har altid eksisteret stammer af haleløse katte, og Manxens oprindelse er da heller ikke helt klar. Legenden siger, at den var det sidste dyr, der gik ombord på Noas ark, og den mistede halen da døren blev klappet i!

Andre mener, at de stammer fra skibe fra den spanske armada, der strandede udfor Isle of Man i 1588. Imidlertid er der ingen kilder, der henviser til den slags stranding, så sandheden om racens oprindelse undslipper historien.

Hvad vi ved er, at den har været kendt siden starten af 1800-tallet. Den blev godkendt af FIFe i 1949 og er således en af de få racer helt tilbage fra FIFes grundlæggelse.

Fakta om Manx

FIFe racestandard

Foto

Vi fandt desværre ingen killinger!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen opdrættere!

Nevaen er ganske enkelt en masket sibirer, og dens navn stammer fra floden Neva ved St. Petersborg, hvor man først begyndte at udvikle denne maskede variant.

Kendetegn

Mellemstor masket langhårskat med moderat rundet hoved og blå øjne.

Størrelse og bygning

Medium til stor muskuløs kat med et rundet hoved, store poter med en del pels mellem tæerne. Mellemstore ører med tufser på spidsen.

Personlighed

Denne race er utroligt social, legesyg, meget intelligent og kælen, og man kan næsten sammenligne den med en hund. Den har en stærk personlighed og karakter men er meget venlig overfor andre katte. Den er meget selvsikker og stolt. Nevaen knytter sig oftest mest til sin egentlige ejer eller en anden artsfælle.

Pels og pleje

Semilang, veludviklet pels med underuld, der ikke ligger helt fladt på kroppen. Dækhårene er vandafvisende og hårde at røre ved. Sommerpels noget kortere end vinterpels, der skal have fuld krave og bukser på bagbenene. Relativt fredelig pelspleje, men noget må man forvente.

Historie

Dens ophav, sibireren, stammer oprindeligt fra Rusland. Man mener, at den sibiriske kat utvivlsomt er blevet udviklet på samme måde som Maine Coonen og den norske skovkat.

I 1980'erne blev siameser krydset ind for at opnå maskede katte. Nogle kilder henviser også til hellig birma og colorpoint perser, men det er usikkert, hvad der helt nøjagtigt foregik. I hvert fald blev den maskede variant med eget navn en realitet i løbet af 1980'erne, og den blev godkendt i FIFe i 2011.

Den officielle standard er nøjagtigt den samme som sibirerens, udover at der er tale om en masket kat. De to racer anses som søsterracer og kan frit parres med hinanden; afkommets farve afgør, om den registreres som Sibirer eller Neva Masquerade.

Fakta om Neva Masquerade

FIFe racestandard

Foto

Vi fandt desværre ingen killinger!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen opdrættere!

Den norske skovkat er en semilanghårskat med en stor pels, der består af underuld og lange stride dækhår, der ikke kræver så meget pelspleje.

Kendetegn

Et af den norske skovkats mange kendetegn er den helt lige næseprofil, som kan få katten til at se helt majestætisk ud, når man ser dens hoved fra siden. Når man ser en norsk skovkat lige forfra, skal man for sig kunne se en ligesidet trekant, som går fra hage til ørespids til ørespids og tilbage til hagen. På toppen af ørerne ser man også nogle lang hår stikke op i en spids. Disse kaldes for tufser.

Den kan også kendes på den store, buskede hale og hår mellem tæerne, der går under betegnelsen snesko, og som i kattens naturlige element i Nordskandinavien er med til at beskytte trædepuderne, når katten færdes på sne og is. I fuld pels har den norske skovkat desuden en stor, flot krave og et fyldigt skjortebryst, som ser meget imponerende ud.

Størrelse og bygning

Den norske skovkat er en stor og forholdsvis lang kat, som er kraftigt og robust bygget. Her er det positivt at have "lår i skoene". De muskuløse bagben, som sikrer katten en fantastisk springkraft, er højere end forbenene, hvilket får katten til at se ud som om, den læner sig lidt fremover, når den går. Den norske skovkat er en af de racer, hvor der er størst forskel på hunner og hanner, og hvor hunkattene typisk ligger mellem 4 og 5 kg., ligger hannerne typisk mellem 6 og 8 kg.

Personlighed

Ønsker man sig en god familiekat, så vil en norsk skovkat være et godt valg. Den er godmodig, god til at tilpasse sig forandringer og går normalt fint i spænd med børn og andre dyr i husstanden. Også selvom den aldrig har mødt dem før. Den er intelligent, nysgerrig og på trods af sin størrelse ganske elegant. En norsk skovkat ser ikke nipsting på hylden som noget, der skal pløjes ned, men som en udfordring at undvige. Med mindre den gerne vil have din opmærksomhed, altså.

En norsk skovkat er ofte modig og frygtløs. Egenskaber, som den har med fra sin oprindelse i den vilde natur, hvor sparsom mængde af føde i vinterhalvåret nødvendiggør, at man er en god jæger. Det er således helt normalt at se en norsk skovkat rende ned med hovedet først fra toppen af et træ - en metode, som i naturen bl.a. bruges til at angribe smådyr i skovbunden. Især hunnerne er særdeles dygtige jægere.

På trods af sin oprindelse kan en norsk skovkat sagtens bo i en lejlighed, men den vil sætte pris på et højt kradsetræ og måske nogle hylder højt oppe, så den kan få lov til at udfolde sig.

Pels og pleje

Pelspragten på en norsk skovkat varierer med årstiden. Pelsen består af 2 lag - en underpels, som er blød og varm og en yderpels, som består af kraftige, vandskyende dækhår, som gør, at katten kan holde sig tør indvendigt, selvom den går rundt i silende regnvejr eller i snevejr. Jo koldere klimaet er, jo mere underpels sætter katten, og jo mere prangende bliver den at se på. Der er ikke noget flottere end en norsk skovkat i fuld pels!

Når foråret kommer, og temperaturen stiger, vil katten begynde at fælde sin underpels, og særligt i denne periode kan den have gavn af at få lidt hjælp fra sin ejer med at rede noget af den løse pels af, da den ellers godt kan sætte sig som knuder specielt under forbenene, bag ørerne, i kraven, på maven og bag på bagbenene. En norsk skovkat med korrekt pels kræver dog ikke meget hjælp til pelspleje. Den klarer det meste selv. Endnu en egenskab, som er nødvendig for at kunne klare sig i den vilde natur.

Selv en norsk skovkat i sommerpels vil stadig være langhåret. Den har bare mindre underpels, og det alene gør, at katten får et helt andet udtryk og ser mere ordinær ud. Men den norske skovkat findes altså ikke i en korthåret udgave.

Alle naturlige farver for katte er godkendt hos den norske skovkat, dvs. sort, blå (grå), rød, creme og hvid, med og uden mønster samt varianter med sølv. Helt unik for den norske skovkat er dog farven amber, som ikke findes hos andre katteracer.

Historie

Den norske skovkat er en naturkat, der antageligt stammer helt tilbage fra vikingetiden. I begyndelsen af 1970'erne opdagede man imidlertid, at racen var ved at forsvinde fra den norske natur, og der blev derfor igangsat et stort arbejde for at bevare racen, og i 1977 blev den anerkendt som selvstændig race i det internationale katteforbund FIFe.

Den første norske skovkat kom til Danmark i 1976, og Danmark har i dag, takket være ihærdigt arbejde fra nogle meget dedikerede opdrættere særligt op gennem 1980'erne og 1990'erne, nogle af verdens fineste norske skovkatte, og racen er gået fra at være ganske ukendt til at være en utrolig populær familie- og udstillingskat.

Fakta om Norsk Skovkat

FIFe racestandard

Specialklub

Foto

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Katten med det plettede og vilde jungle-look men med tamkattens forudsigelige og omgængelige temperament.

Kendetegn

Korthåret kat af medium størrelse med markante pletter i varme farver.

Størrelse og bygning

En Ocicat er en mellemstor til stor, muskuløs kat med en atletisk kropsbygning. Den vejer mere, end den umiddelbart ser ud til – hunkatte 3-5 kg. og hankatte 5-7 kg. Fuldvoksne kastrater kan dog sagtens veje endnu mere, men vil i så fald ofte være overvægtige.

Hovedet har en blød kileform med en bred, velmarkeret snude og store mandelformede øjne, der sidder med mere end et øjes afstand. Alle øjenfarver, undtagen blå, er tilladte.

Ørerne er middelstore og placeret i en 45 graders vinkel fra en vandret linje over øjenbrynene.

Kroppen er forholdsvis lang, dyb og bred med en kraftig knoglebygning og stærk muskulatur, dog uden at virke grov, men derimod med et atletisk udtryk.

Pelsen er kort og glatliggende med et satinagtigt skær og må ikke virke ulden eller for lang.

Det plettede tabby mønster kendetegnes ved det klassiske "M-tegn" i panden og markerede striber på kinderne. Herefter deler mønsteret sig op i pletter overalt på kroppen og brudte striber ned ad benene. Halen har tværgående brudte striber og ender i en ensfarvet, mørk halespids. Pletterne er størst midt på kroppen, hvor de danner et "bull's eye" omkring den største plet.

Ocicat findes i farverne sort, blå, chokolade, lilla, cinnamon og fawn. Disse 6 farver findes tillige i en sølv variant – i alt 12 forskellige farvevarianter.

Personlighed

En Ocicat har et særdeles dejligt temperament. Den er en intelligent, aktiv, legesyg, kontaktsøgende og en meget nysgerrig kat – hele livet igennem. Den er hengiven og følger sin ejer overalt og vil gerne deltage og ”hjælpe til” med det, der foregår.

En Ocicat er generelt meget lærenem. Den kan fint lære at gå i snor og vil ofte gerne apportere legetøj. Den lærer sig også hurtigt at åbne døre, skabslåger og andet, den finder interessant, og kan være meget opfindsom!

En Ocicat er meget i kontakt med sin ejer og kræver, at man ofrer en hel del tid og opmærksomhed på den. Den vil gerne leges og snakkes med, og nogle kan føre lange "samtaler". Den er dog ikke nær så "snakkende" som en Siameser og har heller ikke dennes karakteristiske stemme.

En Ocicat er også meget kælen, men har ikke altid lige tid, når du gerne vil have den på skødet. Til gengæld elsker den at hygge sammen med dig i sofaen eller ligge i arm hos dig hele natten. Ofte er en Ocicat også glad for at sidde på din skulder og følge med i alt, hvad du laver.

En Ocicat er meget social og de fleste trives absolut bedst sammen med andre katte - især fra egen men også fra andre racer. Dog er den på grund af sin høje intelligens og stærke personlighed også en lidt dominerende kat, der "fylder" meget og derfor ikke altid trives i for store flokke. Ved for store grupper af katte kan derfor ses stress-symptomer i form af jalousi og urenlighed eller strinten.

Til gengæld trives Ocicat fint sammen med hunde og ikke mindst sammen med børn. En Ocicat er afgjort den perfekte familiekat, der elsker at tage del i et aktivt familieliv, hvor den får masser af opmærksomhed.

En Ocicat er generelt meget venlig og imødekommende, og den udviser meget sjældent aggressivitet. Den trives fint i lejlighed, når blot den har selskab og aktivitetsmuligheder nok.

Hvor det er muligt trives Ocicat allerbedst med adgang til indhegnet have, men først og fremmest har den brug for at kunne være sammen med sin familie, hvorfor en separat voliere ikke er ideel. Derimod er en indhegning omkring terrassen, hvor familien selv opholder sig, meget mere velegnet.

Pels og pleje

Ocicat har en kort, tætliggende og skinnende agouti pels med et tydeligt spottet tabby mønster. Det er først og fremmest dette plettede mønster, der kendetegner en Ocicat, men også typen – det rigtige Oci-look eller ”The wild look” – er særdeles vigtigt for racen. På grund af pelsen struktur er der et minimum af pelspleje på racen.

Historie

Ocicat er en forholdsvis ny race, der første gang blev skabt 1964 i USA ved parringer imellem Siameser og Abyssinier. Der gik dog nogle år, inden avlsarbejdet tog rigtig fat, og her blev i starten også foretaget udparring med American Shorthair for at skabe en sølv-variant og samtidig tilføre racen mere substans.

Efter 23 års avlsarbejde opnåede Ocicat i 1987 Championship status i det amerikanske avlsforbund CFA. Sideløbende var avlsarbejdet af denne nye, spændende race også påbegyndt andre steder i verden, og i 1992 blev Ocicat godkendt i det europæiske avlsforbund FIFe.

I 1991 kom den første Ocicat til Sverige fra England, og året efter kom de første katte til Finland. Især i Sverige og Finland blev racen hurtigt populær og avlsarbejdet udbredt. I dag er Finland stadig det land i Europa, hvor racen er allermest udbredt.

I Danmark så vi første gang en Ocicat i 1996, hvor de to første katte – Anórien’s Tar-Ancatime og Goldshadow’s Ahududu of Watamu – blev importeret fra hhv. Finland og Sverige af katteri Watamu v/Grethe Højgaard Jensen i Odense. Året efter blev det første Ocicat kuld født her i landet. Disse to chokolade-spottede katte fik i alt 18 killinger, hvoraf flere fik lov at gå videre i avlen. Dermed lagde de grundstenen til det danske opdræt af Ocicat, og deres navne kan stadig ses tilbage i stamtavlerne på flere af vores katte i dag.

Hurtigt kom flere opdrættere til, og flere nye avlskatte blev importeret bl.a. fra Holland, Tyskland og især fra Norge, Sverige og Finland.

Fakta om Ocicat

FIFe racestandard

Specialklub

Foto

Vi fandt desværre ingen killinger!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Orientaleren er en lang og slank kat med meget kort, blød pels uden underuld.

Kendetegn

Orientaleren er kendt for at være en lang og slank kat med et kileformet hoved og store ører. Profilen skal være lige og gerne lidt konveks. Ørerne skal være store og have brede baser men følge linjerne på hovedet således, at det danner en trekant, når du ser katten forfra.

Øjnene skal være mandelformede og skråtstillede, og så skal de være lysende grønne.

Benene skal være høje med små, ovale poter. Halen er lang og tynd - en såkaldt piskehale.

Pelsen er kort, silkeblød, tætliggende og uden underuld.

Størrelse og bygning

Orientaleren er en kat af mellem størrelse. Hunnerne ligger gerne på 3-4 kg og hannerne på 4-5,5 kg. De har meget lange og slanke ben, en lang, tubeformet krop med en lang hale, der gerne skal nå ned til bagpoterne. De skal have en svanehals og være elegante at se på.

Personlighed

Orientaleren er vant til at være midtpunkt. Den har en kæmpe personlighed og skal nok gøre sig bemærket. Den skal være med i alt, hvad man laver, om man hænger et billede op, går på toilettet eller skifter sengetøj.

Den er meget social og skal snakkes med. Men det er også en kat, som knytter sig meget til sit menneske og meget gerne vil ligge i arm under dynen om natten og på skødet om dagen.

Den egner sig ikke som alenekat og kan nemt blive deprimeret og understimuleret, hvis ikke man har mindst to sammen. Den går også fint i spænd med andre aktive racer.

Orientaleren er en meget klog kat og kan nemt klikkertrænes. Men den er også meget stædig og finder sig ikke altid i et nej.

Den egner sig ikke til fritløb, da den er overordentlig nysgerrig og ikke kender til færdselsregler eller nødvendigvis har en fornemmelse for andre naturlige farer.

Pels og pleje

Orientaleren har en tynd, silkeblød pels uden underuld, og derfor ligger pelsen tæt ind til kroppen. Derfor skal den heller ikke have det for koldt, da den ikke kan holde varmen særlig godt. Man kalder dem tit for varmesøgende missiler, da de gerne vil ind under dynen at ligge eller tit er at finde liggende på en brandvarm radiator.

Orientaleren fås i mange farver: Sort, chokolade, cinnamon og rød og så de fortyndede varianter deraf, som er hhv. blå, lilla, fawn og creme. Den fås også i hvid, hvor dens øjenfarve må være både grøn, blå eller en blanding heraf (odd eyed) eller med hvid i 3 grader: bicolour, harlekin og van. Den må også være med sølv eller smoke.

Godkendte mønstre er klassisk (blotched), makrel, spottet og ticked. Og så må den også være med hvid. Det er derfor en af de racer med flest farvekombinationer.

Pga. den korte pels er der ingen pelspleje på orientaleren, den klarer det hele selv.

Historie

Orientaleren er udsprunget af siameseren i 1950'erne. Der var ikke mange katte efter krigen, og derfor blandede man andre racer ind – bl.a. Britisk Korthår, Abyssinier og Russian Blue.

Den korthårede orientaler blev godkendt i FIFe i 1959.

Søsterracer er den langhårede orientaler, siameseren og balineseren (langhåret siameser). De kan komme i samme kuld, og man må parre dem med hinanden.

Fakta om Orientalsk Korthår

FIFe racestandard

Specialklub

Foto

Vi fandt desværre ingen killinger!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Orientaleren er en lang og slank kat med en semilanghåret, blød pels uden underuld.

Kendetegn

Orientaleren er kendt for at være en lang og slank kat med et kileformet hoved og store ører. Profilen skal være lige og gerne lidt konveks. Ørerne skal være store og have brede baser men følge linjerne på hovedet således, at det danner en trekant, når du ser katten forfra.

Øjnene skal være mandelformede og skråtstillede, og så skal de være lysende grønne.

Benene skal være høje med små, ovale poter. Halen er lang og tynd - en såkaldt piskehale.

Pelsen er semilanghåret og silkeblød, og der er ingen underuld.

Størrelse og bygning

Orientaleren er en kat af mellem størrelse. Hunnerne ligger gerne på 3-4 kg og hannerne på 4-5,5 kg. De har meget lange og slanke ben, en lang, tubeformet krop med en lang hale, der gerne skal nå ned til bagpoterne. De skal have en svanehals og være elegante at se på.

Personlighed

Orientaleren er vant til at være midtpunkt. Den har en kæmpe personlighed og skal nok gøre sig bemærket. Den skal være med i alt, hvad man laver, om man hænger et billede op, går på toilettet eller skifter sengetøj.

Den er meget social og skal snakkes med. Men det er også en kat, som knytter sig meget til sit menneske og meget gerne vil ligge i arm under dynen om natten og på skødet om dagen.

Den egner sig ikke som alenekat og kan nemt blive deprimeret og understimuleret, hvis ikke man har mindst to sammen. Den går også fint i spænd med andre aktive racer.

Orientaleren er en meget klog kat og kan nemt klikkertrænes. Men den er også meget stædig og finder sig ikke altid i et nej.

Den egner sig ikke til fritløb, da den er overordentlig nysgerrig og ikke kender til færdselsregler eller nødvendigvis har en fornemmelse for andre naturlige farer.

Pels og pleje

Orientaleren har en tynd, silkeblød pels uden underuld, og derfor ligger pelsen tæt ind til kroppen, selvom den er semilanghåret. Derfor skal den heller ikke have det for koldt, da den ikke kan holde varmen særlig godt. Man kalder dem tit for varmesøgende missiler, da de gerne vil ind under dynen at ligge eller tit er at finde liggende på en brandvarm radiator.

Orientaleren fås i mange farver: Sort, chokolade, cinnamon og rød og så de fortyndede varianter deraf, som er hhv. blå, lilla, fawn og creme. Den fås også i hvid, hvor dens øjenfarve må være både grøn, blå eller en blanding heraf (odd eyed) eller med hvid i 3 grader: bicolour, harlekin og van. Den må også være med sølv eller smoke.

Godkendte mønstre er klassisk (blotched), makrel, spottet og ticked. Og så må den også være med hvid. Det er derfor en af de racer med flest farvekombinationer.

Pga. den tynde pels er der ingen pelspleje på orientaleren, den klarer det hele selv.

Historie

Den langhårede orientaler er udsprunget af den korthårede variant og blev godkendt i FIFe i 1985.

Søsterracer er den korthårede orientaler, siameseren og balineseren (langhåret siameser). De kan komme i samme kuld, og man må parre dem med hinanden.

Fakta om Orientalsk Langhår

FIFe racestandard

Specialklub

Foto

Julia Keil Beck

Vi fandt desværre ingen killinger!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Perseren er en af vores ældste anerkendte racer, og en velplejet kat viser en fantastisk pels - men det kræver en arbejdsindsats fra ejeren!

Kendetegn

Meget rundt hoved med meget kort næse og stor pels.

Størrelse og bygning

Medium til stor kat med kraftig knoglebygning.

Personlighed

Perserkatten har et roligt temperament, er hengiven, kælen og falder let til i nye omgivelser. Som killing er den nysgerrig, legesyg og kælen. Man kan ligge og lege med den på gulvet, hvor den helt overstadigt gør de utroligste krumspring. Lidt efter får den måske et anfald af "slumresyge". Fra kåd, overstadig spilopmager til et lille søvnigt dydsmønster på ganske få sekunder.

Har man først valgt at lukke en perser ind i sit hjem og hjerte, fortryder man det aldrig. Man får sig en følgesvend for livet!

Racen har fået en del PR for dårligt helbred, men de fleste persere er lige så sunde og robuste som andre katte. Opdrætterne har gjort et stort arbejde for at fjerne nyresygdommen PKD fra bestanden, og i dag vil det være en sjældenhed at finde en perser med dette problem.

Pels og pleje

Pelsplejen hos en perser kan være forskellig fra kat til kat. Som en tommelfingerregel kan man regne med at skulle rede sin perser godt igennem et par gange om ugen. Den skal måske også bades - spørg opdrætteren om råd angående dette. Der er som sagt pelspleje, og det må man tage med i sine overvejelser, når man ønsker at købe en langhåret kat. En uplejet perserpels kan hurtigt blive knudret, og er man ikke indstillet på "hårpleje", bør man overveje i stedet at anskaffe sig søsterracen, Exotic, der er mindre arbejdskrævende.

Historie

Racen stammer angiveligt fra Persien, som i dag hedder Iran, hvorfra de første katte hentedes i det 17. århundrede. De så selvfølgelig anderledes ud end den moderne kat, som har både mere pels samt et mere typet hoved end dengang. Men den anses for at være den ældst kendte race.

Fakta om Perser

FIFe racestandard

Specialklub

Foto

Vi fandt desværre ingen killinger!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Vi fandt desværre ingen voksne katte!
Men du kan måske finde en killing.

Vi fandt desværre ingen avlshanner!
Men du kan måske finde en opdrætter.

Peterbald er en social og rar kat med stor variation i pelsens udtryk; den er helt sin egen.

Kendetegn

Peterbalden er en yndefuld, muskuløs kat med lange ben og fin til medium kropstype.

De har en lang og piskeagtig hale, ovale poter, kileformet hoved og en delikat, varm, elastisk “ruskinds-agtig” hud.

Størrelse og bygning

Peterbalden nedstammer fra Don Sphynx, og udkryds til siamesere & orientalere og har udviklet sig i retning af den moderne orientalske kropstype med en lang, elegant krop, lange ben og store, lavtsatte ører. Den er af medium størrelse og ser på grund af manglen på pels gerne rynket ud.

Peterbalden er ikke relateret til Sphynx katten. Genet for hårløshed er ikke det samme.

Peterbald findes i alle tænkelige farver og mønstre incl. siamesermasket.

Personlighed

Peterbalden deler siameserens og orientalerens skønne væsen. Det er en livlig, krævende, underholdende, snakkende og yderst intelligent kat. Den trives bedst med en artsfælle i familien, som den kan putte og lege med, når dens mennesker er beskæftiget med noget andet. Med en Peterbald i huset vil du altid have en trofast ven ved din side, på skødet, på skulderen, på tastaturet, på avisen, under blusen, tæppet eller dynen!

Pels og pleje

Peterbald er en hårløs, næsten hårløs eller "ruhåret" kat. I FIFe skelner man mellem hårløs, flock, brush og coated.

Hårløs: En helt nøgen kat, med meget lidt eller slet ingen pels. Katten kan føles som gummi eller som babyhud.

Flock: Katten har et tyndt lag af blød pels, som maximalt har en længde på 2 mm.

Brush: Et tyndt lag af bølgede, ru hår over hele kroppen. Pelsen er over 2 mm lang.

Coated: Katten har pels - altså enten en almindelig kort eller semilang pels uden underuld.

Peterbalds, som er coated, kan ikke opnå certifikat på en udstilling, men kan efter godkendelse bruges i opdræt af Peterbald.

Unge katte under to år har ofte en blød, bølget pels på dele af eller hele kroppen. Når de taber pelsen, starter de med hovedet, halsen og den øvre del af ryggen. Hvis der er tilbageværende pels, vil den som regel være på yderpunkterne på katten - ansigt, ben, hale og ved basen af ørerne.

Selvom pelsplejen ikke er stor på en Peterbald, så anbefales det at bade katten jævnligt. Jo mindre pels katten har, des oftere bør den vaskes. Katten bør vaskes med en god katteshampoo ca. hver 2.-8. uge efter behov.

Historie

Racen blev grundlagt i slutningen af 1995 og var et resultat af en eksperimentiel parring mellem en Don Sphynx og en Orientalsk Korthår fortaget af grundlæggeren af racen, Olga S. Mironova fra Skt. Petersborg i Rusland.

Racen blev godkendt i Russian Selectional Feline Federation i 1996. TICA optog den i 1997 efterfulgt af WCF i 2003, og endelig i 2012 blev racen godkendt i FIFe.

Peterbalden er den nyeste - og sidste - hårløse race, der er optaget i FIFe.

Brush Peterbalds har på FIFes generalforsamling 2013 opnået certifikatstatus, således at de kan udstilles på lige fod med hårløse og Flock Peterbalds. Brush katte må bruges i avl på lige fod med de mindre behårede katte af racen.

Fakta om Peterbald