Steward

Intet show uden stewards

Stewards er nødvendige for at kunne afvikle en katteudstilling, og JYRAK har pligt til at stille med min. 1 steward pr. dommer. Vi har derfor altid brug for stewards til at hjælpe dommerne under grundbedømmelserne og til at gå med kattene til Best in Show.

Alle, der arbejder som steward hele dagen, får

  • ret til at springe køen til indtjek over og komme hurtigere ind på udstillingen
  • gratis kaffe, te, vand, sodavand, snacks, slik og frugt i løbet af dagen
  • gratis frokost
  • 300 kr. kontant
  • en foderpræmie fra udstillingens fodersponsor

Du skal være klar senest fra kl. 09.00.

Hvorfor være steward?

  • Det er spændende
  • Du lærer noget om andre racer end din egen
  • Du lærer andre udstillere at kende end dem, du normalt støder på, når du udstiller din egen kat
  • Du lærer dommerne at kende på en anden måde - de er faktisk ikke så farlige :-)
  • Du behøver ikke bekymre dig om, hvorvidt du kan få en dag til at gå i udstillingshallen
  • Du udviser ansvar ved at hjælpe JYRAK med at opfylde deres forpligtelser som udstillingsarrangør

Stewardens opgaver

(uddrag fra FiFes udstillingregler)

Stewarden skal assistere dommeren og overholde følgende:

  • Være til stede i dommerringen iført beklædning, der identificerer ham/hende som steward
  • Være i stand til at tage en kat korrekt til og fra et bur
  • Ikke at forlade dommerringen før bedømmelserne er afsluttet, med mindre det er aftalt med dommeren
  • Ikke præsentere sin egen kat for dommeren med mindre der er tale om en udstilling, hvor udstillerne selv må præsentere deres egne katte (og det må de på JYRAKs udstillinger)
  • Ikke at kommentere på eller fremsætte meninger om de udstillede katte
  • Efter tilladelse fra dommeren at informere udstillerne om bedømmelsesresultatet
  • Informere udstillingssekretariatet, hvis et bur er tomt
  • Være mindst 15 år gammel

Steward for første gang?

Har du ikke prøvet at være steward før, kan du få en blød opstart som stewardaspirant, hvor du vil blive sat sammen med en erfaren steward, som vil guide dig igennem de forskellige rutiner i løbet af dagen.

For at blive stewardaspirant er det en fordel, men ikke et krav, hvis du i forvejen har en vis erfaring fra udstillinger i FIFe-regi, og at du har et fornuftigt kendskab til EMS-koder og racer. Du behøver ikke være ekspert, og du kan altid spørge den steward, som du bliver sat sammen med, når du er stewardaspirant.

Det er også en fordel, hvis du kan gøre dig forståelig på engelsk, da mange dommere er udenlandske, ligesom vi også ofte har udstillere fra udlandet, som ikke forstår dansk.

Stewardfordeling

Vi forsøger, så vidt det er muligt, for at opfylde folks ønsker om, hvilken dommer de gerne vil gå hos, men vi kan aldrig love noget, da der kan være flere stewards, som har samme ønsker.

Noget for dig?

Send en mail til chefsteward@jyrak.dk, hvis du kunne tænke dig at hjælpe som steward på en af vore udstillinger.

Flemming Vorbeck

Flemming Vorbeck

Chefsteward, ansvarlig for Cattery of Excellence, topkatte, hjemmeside & stande

Svalevej 34
6600 Vejen

Træffes bedst på mail

+45 22 91 21 20
flemming@jyrak.dk

Info & Ansvarsområder