Hvem, hvad, hvor?
Som standhaver på en JYRAK udstilling har du mulighed for at nå ud til både en dedikeret målgruppe, når det drejer sig om katte i form af udstillere, samt en mere bred målgruppe i form af besøgende på udstillingen.
Standhavere på JYRAKs udstillinger er ofte en blanding af sponsorer, handlende og specialklubber.
JYRAK afholder 5 internationale dobbeltudstillinger, dvs. både lørdag og søndag, om året spredt geografisk rundt om i Danmark dog fortrinsvis i Jylland og på Fyn.
Hvad koster en stand på en JYRAK udstilling?
Det afhænger lidt af, hvem man er.
- Sponsorer indgår individuelle aftaler, som afhænger af sponsoraftalen med JYRAK.
- For handlende er prisen 300 kr. + moms pr. løbende meter. En standplads er ca. 3 meter i dybden, og det er altså bredden, du betaler for. Prisen er for hele weekenden.
- Specialklubber under Felis Danica har mulighed for at få 3 meter standplads gratis, såfremt der er tilstrækkeligt med plads. Yderligere plads koster 300 kr. + moms pr. løbende meter.
Har du spørgsmål, eller ønsker du at reservere en standplads på én eller flere af vores udstillinger, så tag kontakt til os. Vi glæder os til at se dig og din stand.