Udstilling Udstillinger Overnatningsmuligheder - Hjørring

Overnatningsmuligheder - Hjørring

Overnatningsmuligheder i forbindelse med Hjørring udstillingen

Kære udstillere.

Der er nu udsolgt på Dana Cup SportsCenter Vi henviser derudover til hyttebyen, se nedenfor, eller hotels.com, Airbnb eller andre muligheder - Nordjylland er fuld af steder at overnatte :)

Vi har reserveret hele Dana Cup SportsCenter til dommerne og udstillerne, så vi ikke risikerer at der dukker nogle turister op og skal bo sammen med os. Ikke at vi ikke kan lide turister, men det vil kun give problemer, hvis der også bor et par familier, der er allergiske overfor katte midt iblandt os, selv om vi er de flinkeste mennesker på jorden :)

Læs venligst grundigt inden du booker: Værelser alene bookes gennem os! Og konceptet er ganske enkelt - vores allotment er fra fredag til søndag, og vi forventer at I allesammen har kat med:

  • Man kan alene booke ankomst fredag 9. juni og afrejse søndag 11. juni, dvs. 2 nætter. Det er hvad vi har reserveret, og vi forventer at sælge alle værelserne.
  • Man booker ved at forudbetale nedenfor. Ingen undtagelser - vi kan ikke styre det på andre måder.
  • Bookingen er som udgangspunkt bindende, så vi ikke skal modtage og refundere penge i ét væk. Book derfor kun hvis du er sikker på at du vil have overnatningen. Hvis du ikke kan komme alligevel, så er du velkommen til at forsøge at overdrage din reservation til andre, fx. via vores facebook gruppe.
  • Prisen er for det antal personer, du bestiller til. Prisen indeholder morgenmad begge dage samt gebyr for at have kat på værelset.
  • Der er eget toilet/bad samt internet og tv på værelserne.
  • Der er pt. udsolgt, og derfor er muligheden for at betale fjernet.

Overnatning i Hyttebyen - se kort, lige nord for Dana Cup SportsCenter.

  • Der er også et antal hytter til rådighed i "den gamle hytteby", der ligger umiddelbart bag Dana Cup SportCenter. Der er blot 3-400 meter, dvs gå afstand. Vi taler 0 stjerner - der er IKKE eget toilet i hytterne, men de ligger i klynger rundt om toiletbygninger.
  • Prisen for hytter er ganske lav, den svarer til antallet af stjerner :)
  • 2 pers. hytte: kr. 215,00 pr. nat (Ret små hytter!)
  • 4 pers. hytte: kr. 375,00 pr. nat
  • 6 pers. hytte: kr. 465,00 pr. nat
  • Tilkøb morgenmad på Dana Cup SportsCenter: kr. 75,00 pr. dag/pr. pers.
  • Tillæg pr. kat på værelse/hytte: Kr.100,00 pr. ophold
  • Morgenmad kan bestilles i Dana Cup SportsCenter.
  • Hvis du vil booke en hytte, så skal du henvende dig direkte til Dana Cup SportsCenter på falberg@danacup.dk, som også kan svare på spørgsmål omkring hytterne.

Husk at efterlade både værelser og hytter uden lugtende affald! Tag dit brugte grus med i hallen, der står en container til den slags. Vi har kun ganske sjældent problemer med beskidte værelser efter afrejse, men for god ordens skyld: Evt. efterregninger for svineri videresendes direkte til den, der har efterladt et værelse eller hytte i uacceptabel stand. Just sayin´!

Lørdag aften planlægger vi en dejlig grill aften på Dana Cup SportsCenter for alle interesserede - mere om det senere.

Oversigt - Dana Cup SportsCenter