Velkommen til Jydsk Racekatte Klub

Fordi vi elsker katte... ❤

JYRAKs næste udstilling

Næste JYRAK-udstilling
10.-11. juni 2023
Dana Cup SportsCenter
Børge Christensens Vej 5
DK-9800 Hjørring

Næste JYRAK-udstilling er i Hjørring, som for første gang får besøg af en katteudstilling. Udstillingen er åben for alle racer begge dage, og vi glæder os til at vise nordjyderne en lang række forskellige katte i alle størrelser, farver og pelslængder.
Velkommen på JYRAK udstilling i Hjørring!

Få kataloget på mobilen

Få JYRAKs katalog som app på mobilen
Glemt kataloget ved buret?
Hent JYRAKs katalog-app og hav altid udstillingskataloget ved hånden

Vil du have kataloget på din mobiltelefon? Hent JYRAKs katalog-app i App Store eller på Google Play. Du kan ikke bare se kataloget, du kan også se burplaceringer og resultater.

JYRAK Topkatte 2022

16. januar 2023

Topkattelisten for 2022 er klar. I modsætning til sidste år, hvor der var ledige pladser på listen, var der denne gang virkelig kamp om pladserne, og vi modtog rigtig mange tilmeldinger til topkattelisten. Tak for det!

Som noget nyt kårer vi i år også årets bedste veteran og årets bedste pensionist.

Stort tillykke til ejerne af disse smukke katte med at komme på listen over JYRAKs topkatte for 2022.

Præmieoverrækkelsen finder sted lørdag den 25. marts på JYRAKs udstilling i Ry om formiddagen, før bedømmelserne går i gang.